Dejlige Dogme

5.0
Dogme film # 3 er langt den varmeste og mest optimistiske, af de første tre film efter dogmereglerne.

En skøn kærlighedshistorie og et velspillet livsbekræftende drama og god historie, ikke uden humor (selv om der er lige ved at gå Morten Korch i det hele på et tidspunkt).

Stilen er mindre voldsom end sine forgængere, og filmen vil helt sikkert appellere en del mere til kvinder, end de to første dogmefilm.

Hvis ikke den bedste dogmefilm, så i det mindste i den samme klasse som Festen og det er jo ikke dårligt.

Berthelsen spiller flot, Hjejle er svær ikke at forelske sig i og giver en pragtpræstation. Også i filmens biroller er der fantastisk spil, Asholt giver en forunderlig indsats som retarderet bror til filmens hovedperson.

Ser man filmen forstår man titlen, der hentyder til den berømte japanske skuespiller.
Mifunes sidste sang