Rå og Hårdkogt Thriller

4.0
Benhård thriller som starter rigtigt godt, og rammer en stemning, der virker ægte og realistisk på et råt gadeplan niveau (om det så er det, er en anden sag).

Desværre viser filmen sig at være en fuldstændig almindelig thriller, der hen imod slutningen bliver totalt usandsynlig (hvis den ville forblive blot en smule realistisk), og det skuffede mig, da jeg følte filmen fungerede bedre med et vist gram af ægthed i historien.

Men søger man spænding og rå vold, så er denne et udemærket bud på en tilfredsstillende thriller.

Washington spiller sejt og gør det rigtigt godt, og selv om han overspiller lidt hen mod slutningen og Russell Crowe måske burde have vundet det års Oscar for A Beautiful Mind, så kan man godt forsvare at Washington fik den, for han er altså ikke dårlig, og så er det altså helt rart at se ham i en rolle der bevæger sig lidt væk fra de flinkeskole drenge han så ofte spiller. Hawke gør det også fint.
Training Day