Gammeldags Western

3.0
Gammeldags western om hævn, kærlighed, venskab og moral. Der er massere af god action og kuglerne flyver om ørene på en, i den forholdsvis behagelige korte spilletid filmen varer, i en solid og fint lavet produktion med en godt fortalt historie (men vi kunne godt have undværet et par stykker af de mange zoomen op i ansigtet på skuespillerne).

Desværre trækker det lidt fra, at filmen er ramt af den evigt irriterende amerikanske form for politisk korrekthed, så der er selvfølgelig en sort mand vores helt kan være flink imod, når de andre ikke er det, og andre af den slags tiltag, som ikke havde været nødvendige for at fortælle historien. Man kan sige, at havde vi ikke set det før, så havde det været en anden snak, men det går igen i så mange Hollywood film, at det bliver for meget.

Der er også den indbygget kærlighedshistorie, som heldigvis ikke fylder for meget, og som her har et tvist som egentlig er ganske pudsigt og i hvert fald ikke helt normalt for denne type film.

Beek kan måske virke som et lidt kedeligt valg til hovedrollen, ja han er der en sympatisk ung skuespiller og gør det vel okay, men i en lidt glat rolle som denne, hvor han skal være denne superretfærdige ejegode helt, er der nok nogen der vil mene han er irriterende kedelig. Filmens biroller er fyldt med solide skuespillere, som vi kender fra mange andre mindre roller i større eller mindre film. Leigh Cook er lige til at forelske sig i.

Men altså en western, som hvis man kan se igennem fingre med dens små fejl, er god underholdning, når man skal have fyldt sine westernfilm depoter op og man har set de mange bedre film i den genre lidt for mange gange. Jeg vil anbefale den til en søndag eftermiddag.
Texas Rangers