Jeg Prøver Igen
6.0
Efter en blodig landgang i Normandiet, får en deling soldater til opgave at finde og redde Mening Ryan (Damon), som er i krig et sted i Europa.
Verdens nok mest succesrige filminstruktør Spielberg (hvis man måler i kroner og øre) og absolut en af de bedste, har endnu engang formået at skabe et mesterværk om anden verdenskrig.
Med dette hårdtpumpet, tekniske bravourstykke af en film, er det lykkes Spielberg at skabe en af den bedste (men også mest opulente) antikrigsfilm længe. Landgangen er blodig, brutal og føles næsten dokumentarisk med sit håndholdte kamera, der flyver rundt blandt de forskellige soldater, alt imens blod, lemmer og indvolde vælter ud over en. Skræmmende tyve minutter, derefter bliver filmen mere konventionel, uden at miste sin følelse af dokumentarisme helt.
I filmens sidste halvdel kommer man uundgåeligt til at tænke på film som 'The Dirty Dozen' og 'Kelly's Heroes, lidt af den antikrigsfølelse man sidder med i starten af filmen forsvinder og man rives med af en et spændende krigsskue fyldt med krudt og kugler.
Stemningen forvandles til underholdende heltepatos, uden at man føler sig tiltrukket af krigen.
Filmen er visse steder blevet kritiseret for at man mener at Spielbergs budskab skulle være, at det er i orden at ofre flere gode mænd på at redde en. Jeg er ikke helt enig i denne vurdering, måske er det Spielbergs mening, men han postulerer den ikke, han fremstiller blot denne problemstilling.
På skuespillersiden fører en velspillende Hanks an, i en række af gode præstationer.
Så en film hvor lyd, lys, farver, fotografering, scenografi, skuespil og instruktion går op i en flot enhed, og hvor alt stemmer. Man kan kun konstantere at her er en imponerende krigsfilm fra mesteren Spielberg selv, hvor han endnu engang formår at byde på en historie med både stor underholdningsværdi og blot en smule mening, og heldigvis har han ikke helt glemt sit indre legebarn, det er der han er bedst.
Jeg vil tro, at nogle mennesker vil finde filmen for moralsk (eller hvad Kasper ;-)
Verdens nok mest succesrige filminstruktør Spielberg (hvis man måler i kroner og øre) og absolut en af de bedste, har endnu engang formået at skabe et mesterværk om anden verdenskrig.
Med dette hårdtpumpet, tekniske bravourstykke af en film, er det lykkes Spielberg at skabe en af den bedste (men også mest opulente) antikrigsfilm længe. Landgangen er blodig, brutal og føles næsten dokumentarisk med sit håndholdte kamera, der flyver rundt blandt de forskellige soldater, alt imens blod, lemmer og indvolde vælter ud over en. Skræmmende tyve minutter, derefter bliver filmen mere konventionel, uden at miste sin følelse af dokumentarisme helt.
I filmens sidste halvdel kommer man uundgåeligt til at tænke på film som 'The Dirty Dozen' og 'Kelly's Heroes, lidt af den antikrigsfølelse man sidder med i starten af filmen forsvinder og man rives med af en et spændende krigsskue fyldt med krudt og kugler.
Stemningen forvandles til underholdende heltepatos, uden at man føler sig tiltrukket af krigen.
Filmen er visse steder blevet kritiseret for at man mener at Spielbergs budskab skulle være, at det er i orden at ofre flere gode mænd på at redde en. Jeg er ikke helt enig i denne vurdering, måske er det Spielbergs mening, men han postulerer den ikke, han fremstiller blot denne problemstilling.
På skuespillersiden fører en velspillende Hanks an, i en række af gode præstationer.
Så en film hvor lyd, lys, farver, fotografering, scenografi, skuespil og instruktion går op i en flot enhed, og hvor alt stemmer. Man kan kun konstantere at her er en imponerende krigsfilm fra mesteren Spielberg selv, hvor han endnu engang formår at byde på en historie med både stor underholdningsværdi og blot en smule mening, og heldigvis har han ikke helt glemt sit indre legebarn, det er der han er bedst.
Jeg vil tro, at nogle mennesker vil finde filmen for moralsk (eller hvad Kasper ;-)
04/12-2002
