Play It Again, Hannibal

4.0
Filmatiseringen af Thomas Harris' romanforlæg (for anden gang som film, første gang under titelen 'Manhunter' i 1986), er en smule bedre end den kedsommelige 'Hannibal', men når aldrig i nærheden af den fremragende 'The Silence Of The Lambs', men foregår før dem begge.

Spændingen er tilstede, men når kun få gange at toppe og blive rigtig intens, og det psykologiske spil og dialogerne bliver aldrig dybe og vedkommende nok til at det bliver uhyggeligt. Slutningen byder på lidt håndfast spænding, men kun i et kort øjeblik.

Jeg fandt heller ikke Hopkins overbevisende som Hannibal, han virkede for påtaget, mens at jeg følte at ellers gode skuespillere som Norton og Keitel kun giver rutinepræstationer. Kun Fiennes som menneskeligt monster og Watson som blind pige der når ind til den følelsesmæssigt afstumpet morder, gør det rigtigt overbevisende, og når de er på er filmen bedst.

Jeg indrømmer, at jeg blev skuffet og filmen får kun 4 stjerner for at markere at den faktisk er en smule bedre en 'Hannibal'.
Den røde drage