Herlig Kultfilm

4.0
Billig lavet splatterkomedie fra New Zealand, blodig, grusom og rigtig morsom.

Handlingen er tynd og filmen vil virke meningsløs (på den fede måde) og ultravoldelig (derfor titlen som er dobbelttydig), men måske har Peter Jackson som har instrueret, alligevel noget på hjerte. Om ikke andet at forarge det victorianske hjemland som stadig føler et tilhørsforhold til England. Indvolde, blod, splat, humor, afpillede lig og perverse tendenser skal nok få den borgerlige fløj op af stolen.

Ulækker som bare fanden beskriver Jackson sin antihelts meritter i hans kamp mod sin syge mor og resten af hendes perverse familie, særligt den sidste halve time vælter sig i ulækkerheder. Det hele serveres med en god portion humor som en masse mennesker næppe vil kunne se for bare brækfornemmelse. Eller som filmen lover, man griner og brækker sig, sådan!

En ægte kultklassiker, som fortjent har fået store roser af alverdens kritikere og som enhver rigtig filmfan burde kunne se kvaliteterne i, på trods af filmens ringe budget.
Braindead