Hollywood Bræk

1.0
Kan man finde noget værre end en typisk amerikansk Hollywood film om sex? Det skulle måske lige være en om at afholde sig fra sex, og lige netop sådan en er denne her kvalmende ting, som er noget af det værste bras jeg har set.

Teknisk er det professionelt skruet sammen, dog med en lidt (indrømmet meget lidt) ujævn fortællestil, men indholdssiden kan ikke blive værre end dette ifølge mig. Filmen er stoppet med alt for mange af de ækleste dyder og moraler man kan finde fra 'overthere', og intet af det bedste. Filmens problemstillinger er så minimalistiske at de grænser til det ligegyldige, og er der noget mere ynkeligt end en fyr der klynker på den måde, fordi hans kæreste gik fra ham for et halvt år siden, tag dig sammen mand, får man lyst til at skrige til skærmen.

Det bedste filmen kan byde, er en del ufrivillige komiske situationer, som vi var flere der måtte grine pinagtigt af, alt imens vi havde lyst til enten at stoppe filmen eller spole frem til slutningen.

Kan man prøve at se filmen som en komedie, uden at forholde sig til dens latterlige problemstillinger, så går man også fejl i byen, for den er ofte slet ikke morsom eller spor underholdende, og ellers sympatiske Hartnett, som har medvirket i gode film som blandt andet 'Black Hawk Down', kan kun betegnes som irriterende i rollen her.

I øvrigt holder handlingen jo ikke, får hvorfor skal vores ven afholde sig fra sex, når vi ser han slet ikke er i stand til at have det i starten af filmen, hvor han må simulere en orgasme.

Ellers en film om sex, men ikke særlig vovet, de har oftest tøj på når de går i seng med hinanden.
40 Days and 40 Nights