Dead man talking
6.0
Der er mange gode grunde til at "Sunset Bldv" er blevet en af de allerstørste klassikere i talefilmens historie. Den er begavet med et udsøgt manuskript, der uden tvivl er den skarpeste satire Hollywood har smagt på sig selv.
Den legendariske åbningsscene med William Holden skudt liggende i svimmingpoolen, og klar til at fortælle filmens historie. Hvad der er Billy Wilders helt store kup er at han har formået at få afdankede stumfilmsstjerner til at medvirke i en satire mod dem selv. Gloria Swanson i sit livs rolle, og Erich von Stroheim som hendes trofaste butler. Nøjagtig som i virkeligheden er de her tidligere instruktør og stjerne og her også tidligere ægtepar. Nu har han på en pervers måde underkuet sig selv i forhold til sin tidligere stjerne. De bor nu i et forfaldent gammelt hus., afsides, indtil William Holdens forfatter, på flugt fra kreditorer, dukker op. Han bliver nu hendes elsker og skal skrive hendes comeback. Dagligt sidder de og ser hendes gamle film. Den film vi ser er i øvrigt "Quenn Kelly" Det legendariske flop, som Swanson/Stroheim i virkeligheden lavede i 1929!
Det er for en historisk intereseret film-fan fantastisk, at se alle de gamle koryfæer. Stemmer fra graven, som Buster Keaton, der sidder og spiller kort med Gloria, og instruktøren Cecil DeMille som manden der har formået at omstille sig til de nye tider, via de kompromis som Gloria/Stroheim/Keaton ikke har villet/formået. "We did`t need dialogue - We had faces" og "Its the movie, who had become small" er nogle af Glorias legendariske citatér i filmen. Holden svigter hende til fordel for den unge forfatterspirer Nancy Olsen og da Stroheim ikke kan tåle, at se sin store kærlighed såret, skyder han Holden.
I en scene, som måske er den største og mest rørende i filmhistorien, skal politiet have Gloria ned fra loftet. Sladderjournalisterne er allerede kommet og fotograferer Gloria, som kameraerne i de gamle dage fulgte hende. For at guide hende ned, overtager Stroheim styringen, stiller sig ved kameraerne og leder som instruktør sin stjerne ned ad trapperne. De er nu tilbage, hvor de allerhelst ville være, i rampelysets skær, klar til deres livs sidste optagelse. Og øjeblikket, hvor ordet "Action" falder er umuligt at glemme.
En af de allerbedste film nogensinde.
Den legendariske åbningsscene med William Holden skudt liggende i svimmingpoolen, og klar til at fortælle filmens historie. Hvad der er Billy Wilders helt store kup er at han har formået at få afdankede stumfilmsstjerner til at medvirke i en satire mod dem selv. Gloria Swanson i sit livs rolle, og Erich von Stroheim som hendes trofaste butler. Nøjagtig som i virkeligheden er de her tidligere instruktør og stjerne og her også tidligere ægtepar. Nu har han på en pervers måde underkuet sig selv i forhold til sin tidligere stjerne. De bor nu i et forfaldent gammelt hus., afsides, indtil William Holdens forfatter, på flugt fra kreditorer, dukker op. Han bliver nu hendes elsker og skal skrive hendes comeback. Dagligt sidder de og ser hendes gamle film. Den film vi ser er i øvrigt "Quenn Kelly" Det legendariske flop, som Swanson/Stroheim i virkeligheden lavede i 1929!
Det er for en historisk intereseret film-fan fantastisk, at se alle de gamle koryfæer. Stemmer fra graven, som Buster Keaton, der sidder og spiller kort med Gloria, og instruktøren Cecil DeMille som manden der har formået at omstille sig til de nye tider, via de kompromis som Gloria/Stroheim/Keaton ikke har villet/formået. "We did`t need dialogue - We had faces" og "Its the movie, who had become small" er nogle af Glorias legendariske citatér i filmen. Holden svigter hende til fordel for den unge forfatterspirer Nancy Olsen og da Stroheim ikke kan tåle, at se sin store kærlighed såret, skyder han Holden.
I en scene, som måske er den største og mest rørende i filmhistorien, skal politiet have Gloria ned fra loftet. Sladderjournalisterne er allerede kommet og fotograferer Gloria, som kameraerne i de gamle dage fulgte hende. For at guide hende ned, overtager Stroheim styringen, stiller sig ved kameraerne og leder som instruktør sin stjerne ned ad trapperne. De er nu tilbage, hvor de allerhelst ville være, i rampelysets skær, klar til deres livs sidste optagelse. Og øjeblikket, hvor ordet "Action" falder er umuligt at glemme.
En af de allerbedste film nogensinde.
16/01-2003
