Øretæver i myldretid...

1.0
Et nyt makkerpar er født... hvis man skulle tro Hollywoods producenter. Atletiske Jackie Chan og hurtigsnakkende Chris Tucker er åbenbart den nye dille i genren actionkomedie.

Og jeg vil give alle helt ret i at Jackie Chan er en fantastisk actionstjerne som fortjener at blive hyldet for alle hans halsbrækkende stunts. Men efterhånden virker det nærmest som at ideen med Jackie Chan i en hovedrolle kun eksisterer for at lade den asiatiske slangemand udfordre sig selv i sin imponerende kunnen gang på gang, for at begejstre tilskureren. Dette er dog fair nok for det er bestemt et vigtigt salgsobjekt. Chris Tucker i den anden dominerende rolle er ok, men han har det med at blive hurtig anstrengende, ligesom kollegaen Martin Lawrence.

Historien er bestemt ikke dyb, og selvom tempoet er højt, så fanger "Rush Hour" mig simpelthen ikke. Til dens forsvar skal dog medgives at dette er ren og skær underholdning og slet ikke en film, der skal forandre verden. Men filmen er bestemt populær, og har allerede medført en efterfølger og med endnu en i støbeskeen, så er der skam en chance for at Chan/Tucker kan blive et permanent bekendtskab i Hollywood. Produktionens succes har da også medført at en del af Jackie Chan gamle film er blevet re-lanceret i hobetal.

Desuden skal også tilføjes at filmen er instrueret af en af Hollywoods nye håb, Brett Ratner, der også stod for opfølgeren "Rush Hour 2" og dertil også er planlagt til nr. 3 i rækken. Yderlig har Ratner bl.a. instrueret den oversentimentale "Family Man", "Money Talks" ( også med bl.a. Chris Tucker ) og det afsluttende kapitel i Hannibal Lecter-opuset "Red Dragon" ( der jo oprindelig blev indspillet i 1986 under titlen "Manhunter" ).

Konklusionen er at filmen bliver for ensformeligt for mig og resultatet udmunder deraf, og med en klichepræget tilgang af både handling og persongalleri finder jeg ikke værket spor interessant.
Rush Hour