En lang, lækker homage

5.0
Fed film!! Bond-connaisseurs vil sidde med et bredt smil på hele tiden, fordi både historie, production design, dialog etc. er een lang, velproduceret homage til de tidligere film.

David Arnolds musik er kanon. Genistreg at hyre den selvudnævnte Barry-fan, idet han har både ramt Bond-stilen og tilført den nye, fede Millennium-beats, der virkelig rykker.

Brosnan virker omsider afslappet i rollen. Han er ikke typen, der ligesom Roger Moore, kan tage et dårligt Bond-manus og gøre det passabelt med sin bare tilstedeværelse, men han er kanongod i DAD, fordi alting omkring ham fungerer i denne film - god, spændstig dialog, overraskende plotpoints, fede bifigurer, gode skurke - og Halle Berry.

Og så byder filmen på nogle "instant classic Bond moments", som f.eks. da han tjekker ind på Kowloons Five Star/Five Diamond Royal Yacht Club Hotel, drivvåd efter en svømmetur i havnen og iført hospitalstøj. Den scene styrer Brosnan fuldstændig - og en scene som denne er faktisk en af de sværeste at ramme tonen rigtigt i - fedt det omsider er lykkes.

Jeg havde INTET ventet af denne film, fordi jeg synes Brosnans andre film har været rædsomt dårlige (Goldeneye ku' lige gå), og at han lignede en Regent-mannequindukke med form-bagt hår. Brosnan har heldigvis fået en massiv indsprøjtning af suaveness, coolness, en bedre skrædder og et OK-funky (for Bond, anyway) post-Millenium haircut i denne film. Han er virkelig eet med rollen, virker det som om. Jeg var sgu rimelig blæst væk over DAD.

Go' see it :-)
Die Another Day