Per Fly gør det igen!

6.0
Hejsa

Filmen er ganske enkelt lige så god som Bænken og bedre bedømmelse kan man vel ikke give?

Filmen portrætterer Christoffers umulige kamp for at bryde arven - den sociale arv. På trods af at han har vendt familiefirmaet ryggen for år tilbage, suges han igen ind i koncernen. Men han har imellemtiden fået en kæreste som har et helt andet syn på tilværelsen og det er disse to verdensopfattelser han står midt imellem.
Ulrich Thomsen kan med få midler illustrerer at væld af indre magtkampe og det er især ved denne skuespilspræstation, til UG, at man suges ind i filmen. Filmens stemning bliver mere og mere knugende som filmen skrider frem og det er svært at bevare optimismen.

Også en fremragende præstation af Lisa Werlinder, Christoffers kæreste. Den hele vejen igennem søde svenske pige med ben i næsen. Hun elsker Christoffer over alt på jorden og vel gøre alt for at de skal være sammen. Men alt har en pris og er man parat til at betale den?

Filmen er som Bænken meget realistisk og næsten skræmmende tæt på virkeligheden. Fly fortalte at det tog dobbelt så lang tid at trænge ind i dette miljø, til forskel fra "underklasse-miljøet".
Dette kan man faktisk også mærke i filmen. Den starter langsomt og det tager tid at komme ind under huden på personerne. Men når du så er der vil du ønske du kunne komme væk igen.

Jeg synes altid der er noget fascinerende ved at opleve et publikum der ændrer karakter. I starten lidt støjende pga. den langsomme start, men som filmen skrider frem bliver der mere og mere stille og til sidst forstemmende. Dette skete i aften, og ikke uden grund. Denne film tager livtag om én og det tager tid igen at vende tilbage til den kolde danske vinter udenfor.
Arven