Morbid Topform

5.0
72 år gammel vende Hitchcock tilbage til London og lidt af sin gamle form.
"Torn Curtain" og "Topaz" havde ikke hans interesse. Hans favoritskuespillere og medarbejdere, havde han med undtagelse af designeren Edith Head mistet af forskellige grunde. Og både hans eget og hans hustrus helbred skrantede.
Men med "Frenzy" finder Hitchcock nogle af sine gamle dyder og formår at forny sig tillige.
Det velkendte tema om "den forkerte mand" hives frem af skufferne, for at skaffe et hit - og et hit, det blev det.
I modsætning til i sin glansperiode benytter Hitchcock sig ikke af glamourøse stjerner som Cary Grant og Grace Kelly. Men mere almindelige og ukendte typer som Jon Finch. Det er en fornyelse hos Hitchcock, og han har også opgivet at finde flere blondiner. Begge dem vi møder her får kniven - eller rettere slipset af føle.
Filmens brutalitet og kulsorte humor, er en klar fordel her. Scenen, hvor morderen (en fantastisk spillende) Barry Foster, skal vi finde sin slipsenål på et af sine lig, midt i en lastvogn fyldt med kartofler er mesterlig. Det er også usædvanlig hos Hitch at se en begavet politimand, men Alec McCowens karakter er klart i familie med John Williams i "Dial M For Murder" Scenerne mellem hans kone og ham, hvor mad og mord blandes, synes at udspringe af "Rear Window" og Hitchcoks eget liv. Clive Swift, som mange danskere kender som fru. Hyacinths vage ægtemand i "Fint skal det være" er ikke mindre vag her, som en ligeså slap ægtemand.

Traileren til "Frenzy" er et af Hitchcoks glansnumre. Drivende igennem Londons kanaler fortæller han os om, hvad der er foregået og senere kan han ikke slippe af med en fod på frugtmarkedet: "I never heard of potatoes with legs" og "How do you like my tie" Ren genialitet.
Frenzy