- Fænomenal spænding -

5.0
Damn, what a rush! En næsten ulidelig spænding fås her i "The Negotiator", som må sige at være den bedste actionthriller i umindelige tider.

Historien er egentlig ren Hollywood - en mand skal bevise sin uskyld i bedste énmandshær-stil. Men filmen bevarer jordforbindelsen, først og fremmest fordi, den har et udsøgt og gennemtænkt plot som grundpille. Derudover præsenteres vi for et sandt stjernepar på rollelisten, Samuel L. Jackson og Kevin Spacey, som begge bestemt også er medvirkende til filmens vellykkede resultat. Spacey kan åbenbart ikke give en dårlig præstation og har her erobret endnu en filmgenre, og Jackson viser også en af de mange folder på hans brede skuespilsvifte.

"The Negotiator" er en prima vare i thriller-genren, hvor spændingen og drejningerne er helt i top. Den vil gøre selv de mest kræsne spændingsfilm-elskere møre, og filmens 132 minutter kunne ikke bruges mere fornuftigt. Fem stjerner der er givet godt ud!
Forhandleren