Halvtomt Actionshow
3.0
Bond er på sporet af en Nordkoreansk terrorist, og sporet fører til den excentriske millionær Graves, men hvad er forbindelsen, og hvad er terroristens plan.
Brosnans fjerde film som 007, og den tyvende i serien må jeg desværre kalde en skuffelse. Der er selvfølgelig en masse god action, fantasifulde optrin, rappe replikker og smukke kvinder som der hører til en Bond-film, men hele produktionen er som et actionshow der blot flimrer forbi ens øjne, uden at man på noget tidspunkt for alvor når at leve sig rigtigt ind i det, og derfor er der kun ganske få scener som bliver rigtig spændende og vedkommende.
Actionscenerne er for det meste flotte, tempofyldte og vel ganske underholdende, og de fleste af effekterne er fine, men der er en enkelt eller to af de computergenerede effekter som er så skandaløs ringe (som da Bond “surfer på ishavet”) at det bliver pinligt. Heldigvis fylder de så lidt og er så korte, at de er til at leve med og derfor får de ikke den store indflydelse på den samlede bedømmelse.
Jeg har altid ment, at Brosnan (som er begyndt at se lidt gammel ud) var et oplagt (men måske lidt glat) valg til rollen, men jeg må konstatere, at han endnu ikke lever op til potentiale (måske har han det slet ikke i sig) og udfylder rollen som jeg kunne ønske mig, der mangler ligesom det sidste, det er som om han holder noget tilbage, og jeg sad ofte under denne film og tænkte, “kom nu med det”.
Halle Berry er smuk og sexy som Bond-pige (hvem tvivlede?) og den kritik der har været af hende, for at spille dårligt, finder jeg uberettiget, hun gør det efter min mening okay i en rolle der ikke kræver det store. Rosamund Pike er et godt valg til den anden større kvinderolle, hun er smuk på en klassisk måde og så virker hun nøjagtig så kold som rollen kræver.
Titelmelodien af Madonna, som isoleret set er en okay sang, passer ingenlunde til en 007 film, der er den forfærdelig, ikke fordi jeg er imod fornyelse, men jeg havde hellere set en fornyelse som havde lidt retrostil over sig. Men også filmens kredits, som Bond-filmene er så kendt for, fandt jeg lidt skuffende, men det skal selvfølgelig ikke ødelægge selve filmen.
Der har været meget snak om den usynlige bil, og selv om det næsten var for meget, så fandt jeg dog at det godt kunne accepteres. Bond-filmene er eventyr og har næsten altid haft teknisk isenkram der var forud (eller skulle virke som det var) for sin tid (og i “Moonraker” var der sku’ regulær rumkrig, det var for meget), og så gives jo efter min mening, en ganske god teknisk forklaring på hvordan det kan lade sig gøre, så den kunne jeg godt sluge, selv om det da er noget pjat (og så er vi vel nogle stykker der hellere vil se bilen, og hvad med næste gang, hvordan overgår de så det? Bliver det så en usynlighedsdragt, så kan Bond jo passende tage til Hogwarts og rende rundt og lege sammen med Harry Potter, han har jo sin usynlighedskappe. Nå, bare en morsom tanke).
Historien skulle i øvrigt også være en hyldest til de gamle film i serien, og indeholder da også mange referencer til tidligere tiders eventyr og det er næsten hele filmen værd.
Men ellers er det velnok Brosnans svageste Bond-film indtil nu. Men den burde have 3½ stjerne, for det er trods alt ikke den dårligste Bond-film jeg har set, eller er det blot af gammel kærlighed at jeg føler at 3 stjerner er i underkanten.
Brosnans fjerde film som 007, og den tyvende i serien må jeg desværre kalde en skuffelse. Der er selvfølgelig en masse god action, fantasifulde optrin, rappe replikker og smukke kvinder som der hører til en Bond-film, men hele produktionen er som et actionshow der blot flimrer forbi ens øjne, uden at man på noget tidspunkt for alvor når at leve sig rigtigt ind i det, og derfor er der kun ganske få scener som bliver rigtig spændende og vedkommende.
Actionscenerne er for det meste flotte, tempofyldte og vel ganske underholdende, og de fleste af effekterne er fine, men der er en enkelt eller to af de computergenerede effekter som er så skandaløs ringe (som da Bond “surfer på ishavet”) at det bliver pinligt. Heldigvis fylder de så lidt og er så korte, at de er til at leve med og derfor får de ikke den store indflydelse på den samlede bedømmelse.
Jeg har altid ment, at Brosnan (som er begyndt at se lidt gammel ud) var et oplagt (men måske lidt glat) valg til rollen, men jeg må konstatere, at han endnu ikke lever op til potentiale (måske har han det slet ikke i sig) og udfylder rollen som jeg kunne ønske mig, der mangler ligesom det sidste, det er som om han holder noget tilbage, og jeg sad ofte under denne film og tænkte, “kom nu med det”.
Halle Berry er smuk og sexy som Bond-pige (hvem tvivlede?) og den kritik der har været af hende, for at spille dårligt, finder jeg uberettiget, hun gør det efter min mening okay i en rolle der ikke kræver det store. Rosamund Pike er et godt valg til den anden større kvinderolle, hun er smuk på en klassisk måde og så virker hun nøjagtig så kold som rollen kræver.
Titelmelodien af Madonna, som isoleret set er en okay sang, passer ingenlunde til en 007 film, der er den forfærdelig, ikke fordi jeg er imod fornyelse, men jeg havde hellere set en fornyelse som havde lidt retrostil over sig. Men også filmens kredits, som Bond-filmene er så kendt for, fandt jeg lidt skuffende, men det skal selvfølgelig ikke ødelægge selve filmen.
Der har været meget snak om den usynlige bil, og selv om det næsten var for meget, så fandt jeg dog at det godt kunne accepteres. Bond-filmene er eventyr og har næsten altid haft teknisk isenkram der var forud (eller skulle virke som det var) for sin tid (og i “Moonraker” var der sku’ regulær rumkrig, det var for meget), og så gives jo efter min mening, en ganske god teknisk forklaring på hvordan det kan lade sig gøre, så den kunne jeg godt sluge, selv om det da er noget pjat (og så er vi vel nogle stykker der hellere vil se bilen, og hvad med næste gang, hvordan overgår de så det? Bliver det så en usynlighedsdragt, så kan Bond jo passende tage til Hogwarts og rende rundt og lege sammen med Harry Potter, han har jo sin usynlighedskappe. Nå, bare en morsom tanke).
Historien skulle i øvrigt også være en hyldest til de gamle film i serien, og indeholder da også mange referencer til tidligere tiders eventyr og det er næsten hele filmen værd.
Men ellers er det velnok Brosnans svageste Bond-film indtil nu. Men den burde have 3½ stjerne, for det er trods alt ikke den dårligste Bond-film jeg har set, eller er det blot af gammel kærlighed at jeg føler at 3 stjerner er i underkanten.
24/02-2003
