- Anderledes, men positivt -

5.0
En af de mere eksperimenterende Hitchcock-film, men med et glimrende udfald.

"Rope" er en uhyre spændende fortælling baseret på en ellers meget enkelt handling. Men det er netop enkeltheden, der gør "Rope" til en mesterlig film. Hele filmen foregår på et værelse i en lejlighed, og der er klippet meget få gange (det kan ikke tælles på to hænder!) - det er næsten som et teaterstykke. Alligevel er suspensen der konstant, og man fristet til at kalde plottet genialt. Den er fremragende lavet af Hitchcock, og ligeså fremragende spillet af James Stewart , John Dall og Farley Granger i de overskyggende roller.

Det er en speciel film, som nok ikke vil falde i alles smag, men den vil nok skabe fascination blandt de fleste - den fascinerede i hvert fald mig. En anderledes positiv oplevelse.
Rebet