Både og

5.0
Jeg kan ikke komme uden om, at jeg 2/3 dele hen i filmen var rimelig ( men ikke overvældende) underholdt men ikke særlig engageret - dertil var det hele lidt for absurdt, mærkeligt og syret.
Desto mere imponeret var jeg over, at filmen alligevel fik et godt følelsæsmæssigt tag i mig i den sidste trediedel. Og til slut følte jeg mig både forløst og fortrøstningsfuld.
Jeg ved ikke, hvordan instruktøren gør det - men han formår at skabe vanvittige personer, vanvittige situationer og så alligevel fylde dem og historien med almenmenneskelig visdom og håb. Både i Blinkende lygter og i slagterne er de afstumpede hovedpersoner på randen af menneskeligt sammenbrud og fiasko - absolut selvskabt - og deres livssituation burde være point of no return og håbløs. Alligevel forsoner, fortrøster og fornyr personerne sig - ikke på en klichefyldt "Monster Ball" agtig måde - men på deres egne præmisser, hvilket er forbandet opløftende at se.
At det hele er med en en dejlig original humor gør det bestemt ikke dårligere.
Stor ros for et ambitiøst projekt - næsten veludført - og så er det dejligt med en instruktør, der har et bud på en nutidig moralsk opløftende fortælling....

vh
Tom
De grønne slagtere