Gud, Hvor er Det Herligt

4.0
Austin Powers (Myers) opdager at hans far (Caine) er blevet kidnappet, og må rejse tilbage til 1975 for at befri ham.

Tredje del af komedieserien om agenten Powers er blevet kaldt den hidtil dårligste, og så må jeg jo sige, at den så må afspejle min dårlige smag, for det er den af de tre film jeg hidtil har fundet mest morsom.

Filmen er så spækket med totalt vanvittige og latterlige gags, parodier og kærlige filmreferencer, at jeg ikke kedede mig et eneste øjeblik, og der var flere scener hvor jeg lå totalt flad af grin over denne forvrøvlet film.

Myers gør det atter godt i forskellige roller, Caine er velvalgt til rollen som hans far, sangerinden Knowles kendt fra gruppen “Destiny’s Child” er smuk og forførerne (selv om jeg ikke er vild med hendes afro) og Verne Troyer må ligge krop til lidt af hver som Mini Me, i nogle af filmens morsomste scener.
Austin Powers in Goldmember