- Helt igennem god -

5.0
Fremragende fortælling om 30'ernes gangsterstyrede Chicago.

Instruktør Brian De Palma beriger os her med en sand perle. "The Untouchables" er førsteklasses arbejde bag såvel som foran kameraet. Stjerneparaden af skuespillere gør en god figur. Connery og Garcia er gode, mens Costner og De Niro er endnu bedre. På mesterlig vis spiller Robert De Niro den legendariske gangster Al Capone med skræmmende overbevisning.

Og for filmholdet bag kameraet må man også bøje sig i støvet. "The Untouchables" er ganske enkelt en gennemført film og velproduceret til fingerspidserne - det ulmer af professionalisme.

Spænding, flot skuespil, fantastisk (og sandfærdig) historie - der er mange plusser i denne mildest talt vellykkede produktion.
De uovervindelige