Jævn og forudsigelig

3.0
Maid in Manhattan - eller Storbyens Små Mirakler, som vi har valgt at omdøbe den, er så amerikansk at det er helt synd. Den er som så mange andre amerikanske kærlighedsfilm: forudsigelig. Allerede 10 minutter inde i filmen ved man stort set hvordan resten af den vil forløbe.

Det er dog en ganske sød historie, det skal den have.

Jennifer Lopez gør det rigtig godt som den mere eller mindre forvirrede stuepige på et stort amerikansk hotel, som ganske tilfældigt render ind i - og forelsker sig i - en medieomsust politiker, spillet af Ralph Fiennes, som i øvrigt også leverer en upåklagelig præstation.

Hvis jeg skulle vælge et enkelt ord til at dække hele filmen, må det blive 'jævn'. Historien er ikke rædselsfuld, af og til popper der små guldkorn op, og man forlader biografen lidt lettere om hjertet. De par timer jeg brugte i biografen var absolut ikke spildte, men det er næppe en film jeg har tænkt mig at tage ind og se igen.
Storbyens små mirakler