- Kunsten at være kriminel -

5.0
Steven Soderberg har pustet nyt liv i Lewis Milestones udgave fra 1960 på flot vis og leverer her fremragende underholdning. Pakket med stjerner er "Ocean's Eleven" lidt mere end bare jævn kasinounderholdning - det er en svindlerkomedie af højeste karat, hvor stil, charme og humor går op i en højere enhed.

Endelig har man lavet en særdeles gennemført og velsmurt blockbuster, der lever op til sin rolleliste - Clooney og co. lader til at hygge sig og alle yder en solid præstation. Bedst er Andy Garcia dog i rollen som iskold og grisk kasinoejer.

Summa summarum - "Ocean's Eleven" får, med den gennemførte underholdning i højsædet, lov til at snige sig op på 5 stjerner. Utrolig vellykket.
Ocean's Eleven