Under lavmålet

1.0
Hvad der skulle have været en spændende film om grænseoverskridende "lege", venskab og kærlighed ender som en tynd suppedas med en kedelig historie og amatørskuespil af den værste klasse.

Kort fortalt handler "Under overfladen" om rigmandspigen Line (Ann-Louise), der på femte år danner par med den paranoide overklasse knægt Victor (Lars Mikkelsen). Skæbnen vil, at hun møder Holbæk drengen Jesper (Claes Bang), der forelsker sig i hende. Jesper bliver, mere eller mindre frivilligt, inddraget i Victors "lege", samtidig med at han desperat forsøger at vinde Lines hjerte. Det hele kulminerer, da Line og Victors forlovelse skal fejres, og Line må vælge mellem Victor og Jesper. Lines valg får uforudsete konsekvenser for dem alle.

En tynd kop the
Selve handlingen er der intet nyt i. Smuk, ung og rig kvinde må vælge mellem to mænd. Den ene er en rodløs og forkælet knægt, den anden en mand med begge ben solidt plantet i Moder Jord. Hvem vælger hun ? Ja, spørgsmålet er sådan set besvaret i løbet af de første ti minutter af filmen, for der sker absolut intet forudsigeligt i de 92 minutter, som filmen varer. Men det i sig selv er ikke en kriminalitet. Sådanne film er set mange gange før. Men når så at selve skuespillet er så dårligt, at det bliver svært at vide, om hvorvidt der skal grines eller grædes, ja, så begynder det at ligne en forbrydelse.

At have et talent eller ej
Ann-Louise (Line) ejer ikke et gran af talent i sine årer, og hvordan hun er blevet castet til sin rolle må forblive en gåde. Det er ret tydeligt, at Line skal fremstå som en forvirret smuk kvinde, der ikke helt tør følge sit hjerte, men som endelig til sidst får modet og vælger med sit unge pigehjerte. Hun skal være skrøbelig men alligevel en stærk kvinde, der tør at sige fra. Ann-Louise får desværre aldrig de sympatiske følelser eller for den sags skyld "girl power´et" frem i Line. Derimod virker Line mere som en kold og meget forkælet pige, der bare ikke ved, hvad hun vil. Hele fremtoningen af Line kommer til at virke klodset og for stereotypt. Et eksempel er scenen, hvor Line er alene med Victor i en båd. Victor truer hende med en økse, og Line skal skrige. Men det halvkvalte skrig virker på ingen måde troværdigt men nærmere som en lille piges hvin, når hun ikke må få sin slikkepind. Den kvælende fornemmelse, som Line åbenlyst må føle i selskab med Victor, kommer aldrig ud over lærredet. Faktisk trækkes der mere på smilebåndet i situationer som disse, simpelhen fordi scenerne virker mere komiske end de frygtindgydende.

Bedre går det ikke for hverken Lars Mikkelsen (Victor) eller Claes Bang (Jesper). Lars Mikkelsen virker mest som en dårlig kopi af Thomas Bo Larsen. Hans sindsyge paranoia og fandenivoldskhed kommer til at virke komisk, fordi sjælen aldrig bliver lagt i rollen Victor, der ellers ville have været en spændene karakter. Men med Lars Mikkelsen i rollen kommer Victor til at være for meget en skurk i en dårlig tegneserie end et menneske af kød og blod.
Claes Bangs fremstilling af Jesper mangler også sjæl. Jesper er for klinisk og"rigtig". Der er for meget Clark Kent over ham. Meningen med Jesper som drengen fra Holbæk, der kommer til det feterede og attraktive miljø og ser det hele med andre øjne end nordsjællænderne, er god nok. Men i stedet for at virke som en person, den almindelig mand kan identificere sig med, fremstår Jesper mere som en supermand i skovmandsskjorte.

Et plus i de mange minuser
Dog skal det siges, at "Under overfladen" har en god ting; nemlig den krukkede veninde (Laura Von Lindholm). Hun er så umådelig meget et overklasseløg, men Laura Von Lindholm giver sin karakter charme. En ting som er en konsekvent mangel igennem stort set hele filmen. Nok er det blot en biperson, der ikke får den store opmærksomhed i filmen, men de minutter, som Laura Von Lindholm er med, hæver filmen fra total fiasko til fiasko.

Kort sagt er "Under overfladen" amatørfilm, når det er værst. Dårligt skuespil og en handling, der er så forudsigelig, at det er et mysterium i sig selv, hvordan filmen er gået igennem hos Thura Film. Slutninge på filmen virker også al for dramatisk og amerikansk. Morten Køhlert har vist ladet sig kraftigt inspireret af "Dead Calm" (1989) med Nicole Kidman og Billy Zane. Alt i alt er der for lidt substans og personlighed i filmen, så et blåt øje til "Under overfladen".