- De sande omkostninger -

5.0
Barsk og ægte beretning om Vietnam-krigen.

Stanley Kubrick spiller her med åbne kort og lægger ikke fingre imellem, når han på barsk vis fortæller historien om en deling marineinfanterister og deres hårde forberedelser, inden de skal ud i kamp.

"Full Metal Jacket" er et fængende særsyn, fordi den adskiller sig fra de andre utallige Vietnam-krigsfilm. Her vises det, som de andre film ikke turde vise. Den sørgelige menneskelige side af en krig, og det egentlige helvede soldaten er i, før han sætter sine fødder på slagmarken.

Det er barskt men ikke desto mindre ægte. Kubrick har, som han plejer, fat i et skræmmende og vigtigt tema, og på chokerende flot vis forstår han at give samfundet en dårlig smag i munden. En krigsfilm, som er mere en bare krudt og kugler.
Full Metal Jacket