Et lille tankeeksperiment

5.0
Mange anmeldere (både professionelle og amatører) har anklaget filmen for at effekterne ikke har underbygget historien, som desuden er fuld af huller, tynd og med dialoger, som ikke giver en umiddelbar mening i den store sammenhæng eller bare er platte. Hvis man vurderer filmen, som en selvstændig film, er jeg ikke utilbøjelig til at give anmelderne ret, men heldigvis er Reloaded kun en halv film. Derfor mener jeg, at man skal passe på med at lægge alt for meget i anmeldelserne og vurderingerne mht. til historiens mangler. Forestil jer f.eks., at den første Matrix-film også var opdelt i to, og man kun så den første halve time i den ene film - hvilke anmeldelser ville det ikke give? Man kunne forestille sig, at nogle af de førnævnte anklagepunkter også var blevet brugt her.

Jeg ved godt, at ovenstående betragtning kan anklages for at være konstrueret udelukkende med henblik på at forsvare Reloaded over for de kritiske anmeldere, men jeg vælger altså at stole på de mystiske brødre, og håber de med Revolutions laver et mesterværk set over de to film, som er fuld på højde med den første Matrix film.
The Matrix Reloaded