ikke bestået...

2.0
Velment men også mislykket komedie-drama om afhængighed og hvilke forbandelser dette medfører.

Da Gwen Cummings ( Sandra Bullock ), påvirket, kører galt, giver dommeren hende et valg imellem at gå på afvængning eller ruske tremmer - naturligvis vælger hun det første, da hun føler at det vil være "piece of cake", men selvfølgelig går det slet ikke så let som hun har antaget.

Filmens store problem er dens meget gennemtrængende moralprædiken, der udstilles i fuld flor i samråd med den forudsigelige historie og irriterende sukkesøde momenter. Eksempelvis opfører en række af instutitionens livlige sjæle, godt anført af Sandra Bullock, en sæbeopera for en anden fortabt misbruger. Dette er klart en af filmens mest rædselsfulde øjeblikke. Skuespillet er bestemt ikke pragende. Sandra Bullock bliver aldrig en af mine favoritter. Hun virker overspillende og klodset. Viggo Mortensen fungerer fint nok som den afdrankede amerikanske sportshelt, der heller ikke kan holde sig fra de våde varer. Alan Tudyks figur, Gerhardt, er simpelthen for fjollet og utroværdig til at være anbragt på sådan et sted. Dominic West er et lyspunkt som den insisterende kæreste. Og så er der selvfølgelig Steve Buscemi, hvis evner som skuespiller er indiskutabel, men desværre er han ikke så fremtrædende i denne lille gnalling af en film.

Produktionen er instrueret af tidligere skuespillerinde og nu full-time instruktør, Betty Thomas, der bla. også har stået for tragi-komiske selvbiografifilm om den amerikanske radiovært og provokatør supreme, Howard Stern, og Eddie Murphy-komedien, Doctor Dolittle.


"28 Days" har et par sjove scener, men drukner ganske enkelt i dens selvhøjtidlige forsøg på at skilde en grum verden, hvor der dog er lys for enden af tunnelen - naturligvis..
28 dage