Bedste krigsfilm

6.0
Hej Riel

Jo, jeg har både set Platoon, Dommedag Nu, Full Metal Jacket, Tigerland, We were soldiers osv. og jeg mener at Black Hawk Down sammen med Saving Private Ryan er de bedste krigsfilm der er lavet.

De 3 første film er utrolig gode til at vise personer der knækker sammen under krigens rædsler (at se hhv. charlie og martin sheen langsomt bryde sammen er rigtig godt lavet i de film... ingen tvivl om det). Men krigsfilm skal ifølge mig indeholde meget mere. Vi skal se hvorfor de bryder sammen (alright... der er stofferne og voldtægtsscenerne i Platoon, de sindsyge officere i Dommedag Nu og den barske "drillinstructor" i Full Metal Jacket) men jeg synes bare ikke det er nok... eller godt nok. Det der viser krigens rædsler er kugler der pifter lige forbi dit hovedet, det er dine bedste venners kropsdele der ligger ved siden af dig, og det er frygten for at du aldrig skal se dit hjem, dine forældre eller dine venner igen, det at du kan dø hvert øjeblik det skal være - det er rædslerne. Det synes jeg ikke man får i de andre film. Jeg sidder ikke rigtig og kan sætte mig ind i deres sted. Det fremgår ikke tydeligt for mig at det er rædselsvækkende for dem... altså forstået på den måde, at man godt kan se på dem det ikke er skræmmende det de laver... de ser bare skræmte ud fordi der står i manus at de skal. Det synes jeg sker meget mere klart i f.eks. Black Hawk Down og Saving Private Ryan (og specielt også Band of brothers som dog ikke er en film). Jeg sidder vikelig næsten selv og er bange for om jeg nu overlever filmen igennem. Jeg kan se mig selv i deres sko og levende forestille mig hvor deperate og fortabte de må have følt sig. At de så også virkelig er skræmte fordi der bliver fyret skud af lige ved dem og eksplosionerne sker lige under dem er bare et ekstra "kick", og vigtigst af alt... man kan se det på dem... de er virkelig skræmt.

Der er selvfølgelig også lige det at jeg elsker den kameraføring Bay lægger for dagen, og den hjælper i høj grad med til at leve sig ind i filmen. At Zimmer så som vanligt laver et af de fedeste score og skuespillerne også spiller ganske udemærket taler absolut heller ikke imod. Og lyder af sådan en Black Hawk er altså også noget for sig...

Jeg synes bestemt at de andre film er gode, men den her er langt den mest realistiske film af dem alle, og det gør det derved uundgåeligt meget lettere at sætte sig i deres sted og se krig for hvad krig er - nemlig HELVEDE...
Black Hawk Down