Stor mulighed for fejltolkning

Godt indlæg fra Torben og god ide med en hjemmeside om hvordan filmen skal fortolkes.

Dette er netop en af filmens hovedproblemer! Hvor står Trier selv i hele denne redelighed? Hvilken side tager han - eller tager han overhovedet ikke selv standpunkt overfor personerne og hændelserne i historien? Hvorfor lave en film som i så høj grad blot blot provokerer og lægger op til debat uden at tage stilling i slutningen, og hvorfor indbyde til forskellige fortolkninger i så høj en grad som vi ser det på disse sider? Det grænser til det formålsløse.

Personligt tager jeg ikke patent på at forstå pointen i filmen - hvis der overhovedet er en sådan. Men det er et problem, at filmen er så let at fejltolke. Nogen mener, at Grace er historiens heltinde og at ondskab - og endda den ligegyldighed, som Tom står for - skal fordrives med ondt, eller i bedste fald med straf. Ikke nødvendigvis nogen dårlig pointe, men jeg tror ikke at dette var Triers hensigt med filmen. Det er jo netop denne holdning, som Amerika er blevet så upopulær på i forbindelse med Irak-krigen, og det kan ikke være Triers hensigt at støtte dette lidt arrogante menneskesyn, hvis jeg ellers forstår ham ret.

Jeg hælder mere til den holdning, at Trier med filmen vil demonstrere, hvordan en ond cirkel startes og hvad det kan medføre, at man handler udfra selviske og urene motiver. Det er stort set, hvad jeg kan få ud af filmen. Hverken byens beboere eller Grace har helt rent mel i posen, og derfor fungerer den gensidige hjælp imellem dem ikke.

Hvis dette var filmens pointe ville jeg være mere positivt stemt. Desværre bliver disse ting usynliggjort af den afsluttende dialog mellem hende og faderen, der handler om arrogance. Det er som om arrogancen bliver gjort til syndebuk, og tankerne ledes igen hen imod den amerikanske kultur, som nærmest er berygtet for at være indbegrebet af selvhævdelse og den slags.

Der er ingen helte i Dogville, og derfor heller intet håb om en vej ud af den onde cirkel, som tydeligt mærkes i filmen. Trier tager ikke stilling til kilden til problemerne, men vælger at indhylde sine bagtanker i et røgslør, som lægger filmen alt for åben for fejlfortolkninger.

Dette er for dårligt, omend historien er velfortalt og skuespillerpræstationerne er i top.

En film bør tage stilling og bør ikke bidrage til en fejlagtig holdning til begrebet "heltemod" i befolkningen, på den måde som Grace bidrager til dette. Hun har selv været skyld i sin egen problematiske situation og i den uretfærdighed, hun bliver udsat for. Det ville have været mere klædeligt, hvis hun havde indset dette i stedet for blot at afreagere ved at slagte alle i sigte.

Alt i alt synes jeg ikke, at man kan ikke lære noget ved at se "Dogville".