- Ganske enkelt fremragende -

5.0
Robert De Niro spiller en topprofessionel forbryder, der lever for det han laver – det gør Al Pacino ligeledes i hans rolle som kriminal-inspektør. Startskuddet til et uforglemmeligt sammenstød har dermed lydt.....

”Heat” er gennemført til fingerspidserne. En stilfuld og fantastisk medrivende action-thriller, der ikke slipper seeren ét eneste sekund. Michael Mann (også kendt fra ”The Insider”) har både skrevet og instrueret dette brag af en fortælling og skal dermed krediteres for et fremragende plot og dets udfald.

For det er ganske enkelt bare en film i den absolutte A-klasse. Betagende action i en spændingsfyldt fortælling, der også giver sig selv plads til at inddrage hovedpersonernes privatliv i form af et menneskeligt aspekt. Ganske enkelt fremragende.
Heat