Substans og fornemmelse.

4.0
Man kan sige meget om Hulk. Men at filmen skulle ende på den måde, er alligevel en overraskelse.

Det første man lægger mærke til, er den meget forfriskende og opfindsomme måde filmen er klippet på. Her taler jeg også om overgange imellem scener, og i det hele taget. Der er taget lidt fra musikvideoer, lidt fra tv-serien 24 og lidt fra tegneseriens verden. Dette meget velset, da det giver filmen en helt anden rytme, end man er vant til fra en stor blockbuster som denne.

For det andet tager filmen sig tid til at introducere karaktererne ordentligt, og baggrundshistorien bliver tilbundgået. Spillerne agerer glimrende, især Nick Nolte og vores hovedrolleindehaver Eric Bana gør det godt. Jennifer Connelly yder også en god præstation, men hun har desværre ikke så meget at skulle have sagt. Men de scener hun har, fungerer dejligt

Det ENESTE problem i denne film, som jeg kan få øje på er selve HULK figuren. Problemet er at man ikke føler med ham. Og det er af den simple grund, at han ikke virker menneskelig nok.

Problemet er, at når man har set Ringenes Herre med en simpelthen formiddabel Gollum, så syntes man at Hulk er for stivbenet og gummiagtig at se på.

Hans ansigtsudtryk sætter stort set ingen følelser igang, og når det er det ENESTE han har at agere med, bliver det hurtigt tamt at se på.

HVIS han (den) havde spillet ligeså godt som Gollum, så havde filmen været milevidt bedre. For så havde alle elementerne spillet sammen.

Men desværre. ILM (shame on you).
Hulk