Den er fandme INNOVATIV!!

4.0
jeg har lige genset Hulk, og må altså indrømme at jeg er "bedazzled":-)

Den er sgu god den film!

Først og fremmest den visuelle side af sagen, er virkelig innovativ og original. Hele konceptet med tegneserie-klipningen, de helt fænomenale overgange mellem scener og brugen af streger, kasser til at holde flere billeder på skærmen samtidig... det er altså det næste trin i den filmiske fortælleforms evolution!! Sådan er det bare!

Så for det andet, er der historien som faktisk holder vand hele vejen. Der er ikke nogen tråde der bliver tabt undervejs, og det hele fortælles så interessen på intet tidspunkt falder af. Alle skuespillerne spiller aldeles godt, og Jennifer Connelly kører på den samme mimik, som gav hende en oscar, sidste gang hun spillede overfor en sindsyg forsker (A Beautyful Mind:-).

Også jeg tror faktisk at jeg ville give en højere karakter, hvis det ikke var for Hulkens klodsede udseende. Men hov! Vent! Hulk betyder jo "Klods" på engelsk. Ok, men der er ikke meget følelsesregister over hans ansigtsudtryk.

Men alt i alt, gør det virkelig ikke noget, for alt det andet i filmen sparker røv! Den er kunstnerisk, den er dybere end man ville forvente, den har et politisk budskab til en hvis tidsfordrivende præsident, og den er hamrende underholdende, velspillet og velfortalt... og sidst men ikke mindst så har den fandme også formået at innovere over noget man ikke lige ville tro man kunne.

Kan anbefales!
Hulk