Ang Lee's venstrehåndsarbejde

2.0
Mens mange andre roser den her film til skyerne må jeg tilstå jeg sjældent har været så skuffet som over The Hulk.

Når Ang Lee går igang med sådan et project og med skuespillere som Connelly, Sam Elliot, og Nick Nolte, så sætter man næsen op efter noget særligt, men enten mistede han interessen under optagelsen, eller også så han det bare som gang lettjente penge...

Historien bliver klodset og rodet fortalt mens skuespillerne desperat forsøger at finde noget de kan bygge deres figurer op på. Connelly er den eneste der kommer tæt på (eller også kan jeg bare godt lide hende...). Værst er fyren der spiller Glen Talbot, og som bare opgiver og lader sin figur være både stupid og komplet uden indhold. Personerne i denne film var så overfladiske og to-dimensionelle at jeg ledte efter Aaron Spelling's navn under slut-teksterne...

Blandet godt sammen med diverse plot-huller af en størrelse der ville gøre de nuværende producenter af Star Trek så grønne af misundelse som selve Hulk, så ender det desværre ikke med nogen særligt interessent oplevelse. Hulk er sommerens helt store flop. Trist, for den kunne faktisk have været lidt interessant...

Bare min mening om sagen...
Hulk