Tomgang!

2.0
Hvornår lærer de amerikanere, at en film ikke bliver bedre bare fordi man tilføjer flere eksplosioner, mere ødelæggelse og flere biljagter?! Har netop været til Terminator marathon i Imperial og det er så tydeligt, hvilken af de tre Terminator film, der stadig holder: den første. Ikke fordi det er den først og man så automatisk skal mene, at det er den bedste, men fordi historien, karakterudviklingen, miljøet og atmosfæren er helt i top. Dialogen er sprudlende, spændende og sjov, og tempoet får både T2 og T3 til at virke kedelige i sammenhæng. Terminatoren virker meget mere skræmmende i etteren, og handlingen er flere steder rigtig creepy.

Robert Patrick var en super sej T-1000 i T2, men det manglende tempo og manglen på handling trak filmen gevaldig ned. Kun effekterne havde i sin tid en wow effekt. T2 holder ikke til gensyn, og det var da også tydeligt blandt biografgængere, at det var den af de 3 film, der havde sværest ved at holde opmærksomheden fanget.

I T3 har vi en lækker Terminatrix, men handlingen er igen fraværende og fokus er på bulder og brag. Action skal være en del af handlingen, ikke blot action for actions skyld. Det eneste der fungerer i T3 er selvironien både overfor genren, men også også overfor de to forrige Terminator film. Der er nogle sygeligt morsomme scenere (især i starten). Synd, at de ikke holder tonen gennem hele filmen. Det er meget svært at få øje på hvad de egentlig vil med filmen. Skuffet!
Terminator 3: Rise of the Machines