Nå, og hva' så?! (med spoiler)

2.0
Jeg gik ind med meget små forventninger og blev alligevel skuffet. Mostow mangler Camerons sans for timing, og scenerne virker tilfældigt klippet sammen i form af "nå, men nu kan det være godt at have dette her der!" og er ugennemtænkt.

Skuespillerne virker som om, de er ladt i stikken af et ringe manuskript, samt en ringe instruktion.

Der er enkelte forsøg på 'slapstick komedie', som gør, at det er uklart om instruktøren har forsøgt at gøre T3 til en satire på sig selv, eller om det er mislykkede forsøg på en humoristisk disance til sig selv. Begge dele fejler spektakulært!

Desuden mangler T3 respekten for oplægget og ændrer bl.a. totalt ved eet af præmisserne for, at T2 virker (SPOILER: "No fate" ændres til noget prædestinations hø).

Endelig er biljagten forsøgt gjort større, dyrere og mere eksplosiv end tidligere. Det fejler totalt og bliver ret ligegyldigt og egentlig ret irriterende. Hvis Mostow (og iøvrigt også Matwix gutterne) vil lære at lave en sej biljagt, så se Bullit!

Derfor kan jeg sige at jeg har set den og hva' så?! Filmen giver en udpræget 'nå, who cares' følelse. Så se den kun på DVD hvis I kan få den billigt. Ellers ignorer dette spektakulære makværk, der desværre lægger meget på til en T4. Så den kritiker, der skriver, at maskinerne = Hollywoods pengemaskiner har sejret, har fuldstændig ret!
Terminator 3: Rise of the Machines