Klichefyldt teenage gyser

2.0
Det er efterhånden blevet populært at lave teenage gysere på diverse mærkedage. Det startede med "Halloween" i 1978, kort efter kom "Fredag d.13."(1980), siden har vi fået film som "Aprilsnar" & ikke mindst "I Know What You Did Last Summer" der foregår på USA's uafhængighedsdag. Og hvad mangler man så, tja...hvad med en film hvor en morder er løs på Valentins dag???
Hvis man ønsker nytænkning kan jeg IKKE anbefale "Valentine", for plottet er det samme som i de fleste andre teenage gysere; en uidentificeret morder slagter storbarmede barbie-dukker på samlebånd, og det gælder så om at gætte sig til hvem det nu kan være. Og det ender sjovt nok med en kæmpe fest i en luksus villa hvor morderen rigtig kan slå sig løs.
Skuespillet er hverken værre eller bedre end i andre film af samme genre, og et af de eneste steder den får lidt bonus er helt til slut hvor der venter en lille overraskelse.
Meget mere er der ikke at sige om "Valentine", for den byder ikke på noget vi ikke har set før, så derfor bliver det kun til 2 stj. af 6 mulige.
Valentine