Troværdigheden Ødelægges

2.0
Britisk kvinde (Blanchett) der taler perfekt fransk, sendes under anden verdenskrig til Frankrig som for at hjælpe modstandsbevægelsen. Hendes motiv for at tage afsted er for at finde hendes forlovede, der er styrtet ned med sit kampfly.

Normalt kan jeg uden de store problemer leve med og acceptere at man vælger at gøre en film engelsksproget, (selv om det skal forstille at de snakker et andet sprog, film er jo en illusion) så den bedre kan klare sig på det internationale marked, men når netop vores heltinde og en del af plottet er, at hun er så god til fransk at hun kan give sig ud for at være franskmand, så virker det tåbeligt og i øvrigt meget forvirrende, at de hele filmen igennem snakker engelsk. Lige da hun ankommer til Frankrig var jeg faktisk i tvivl om, at det skulle forstille de snakkede engelsk endnu, men da de blev ved, gik det op for mig at hele filmen faktisk var engelsksproget og det ødelagde både meget af troværdigheden og meget af spændingen, i en i øvrigt meget jævn film, som har gode momenter, men også perioder hvor der har så travlt med at prøve på at virke så ophøjet og selvhøjtidelig, at man næppe kan undgå at kede sig dybt.

Blanchett gør det ellers godt i hovedrollen, hun har en evne til virkelig at gøre rollen meget ægte, så man glemmer det er hende der spiller, man ser kun karakteren.

Men ellers vil jeg sige at “Charlotte Gray” er på mange måder en mislykkede kærligheds- og spændingsfilm, trods dens gode dramatiske øjeblikke og håndværksmæssige udmærket stil.
Charlotte Gray