Ben er et råddent mini meal!!

2.0
"YES!" blev der tænkt! Endelig en Hollywoodfilm til ære for den blinde Matt Murdoch der, så højt og helligt, sværger sit liv til at bekæmpe kriminalitet i enhver afskygning klædt i en kinky rød læderdragt med halvmaske og djævlehorn! Og "YES!" blev der tænkt da man fik at vide at 2 af Daredevils ærkerivaler, kingpin og bullseye (spillet med skelende øjne af Colin Farrell) også ville være på plakaten.

Men "Hvorfor?" blev der godt nok tænkt da jeg fandt ud af at dengsedrengen Ben Affleck skulle spille Daredevil!! En dårlig fornemmelse der mere end én gang blev bekræftet undervejs i en ellers effektfyldt film. Man kan sige meget om Daredevil som en filmisk konvertering af en klassisk Marvel-helt og hans nærmiljø i New York, men skuespillet i filmen stinker værre end en rådden "mini meal", og tro mig: Det lugter grimt!

Fans af Darecevil vil med sikkerhed få et kick ud af filmen, ikke mindst pga. de vilde visuelle effekter der viser hvordan den blinde djævel navigerer og oplever verden som en supersonisk ubåd med ekkolod. Men tager man en klassefilm som Spider-man og denne films afbildning af Parker i civil, er der 5000 kilometers forskel i kvalitet.

Daredevil er ganske fin som actionpakket tisfordriv, men er en skamplet som hyldest til en af Marvels mere interessante superhelte!!! Spørgsmålet er bare om man har tid nok til at tilbringe over 100 min. i selvskab med den hyperaktive og fantastisk irriterende Jennifer Garner. Hvis man har det skulle man nok tage sit liv op til overvejelse!!!
Daredevil