Mit syn på sagen...
5.0
Jesper, jeg tror du glemmer omstændighederne for denne film. For det første er det en filmatisering af a en roman af John Grisham, hvilket betyder det ikke er en action-thriller. Det er heller ikke en kriminal-thriller, men derimod en politisk thriller.
Som sådan er den mere baseret på en virkeligheds-nær ide om hvordan sådan et plot ville udspille sig, hvilket er grunden til at der er masser af personer i historien, for sådan ville det være i virkeligheden. Det kunne vi så brokke os over, men jeg vil hellere glæde mig over at Grisham's historie for en gang skyld ikke er om en ung sydstatsadvokat der kæmper for sin sag i retten mod en gigant af et advokat-firma... Og at vi her har en Amerikansk sammensværgelses-film der for en gang skyld ikke er lavet af Oliver Stone.
Den virkelighedsnære stemning er netop også grunden til bilbomber og den slags. Pistoler er udemærkede til at slå folk ihjel, men kuglerne kan spores og den slags. En bilbombe er nemmere fordi det belastende bevis er væk, du har ikke problemer med at folk måske overlever og når at flygte, og man kan altid spille på at det var nogle terrorister eller noget andet rakkerpak der gjorde det.
Hvis du skal sammenligne Pelikan Notatet med andre film, så er de mest åbenlyse film som Alle Præsidentens Mænd eller flere af Oliver Stone's film (JFK eller Nixon).
Jeg mener dog at Pelikan Notatet hører til i den bedre ende af slagsen fordi alle rollerne bliver spillet af dygtige skuespillere, selv i de mindre roller (se f.eks. Sam Shepard som Roberts' dræbte kæreste, James B. Sikking som FBI chef, John Lithgow som Denzel Washington's redaktør, etc.). Den er også mere interessant fordi de to centrale hovedpersoner er virkelige personer med ægte frygt i stedet for at være frygtløse superhelte, og det hæver filmen en hel del over det niveau den ellers havde været på.
Jo, der er mange personer i denne film, men hvis du synes det er slemt så skal du bestemt ikke læse Ringenes Herre, for der er langt, langt flere personer at holde styr på!
Som sådan er den mere baseret på en virkeligheds-nær ide om hvordan sådan et plot ville udspille sig, hvilket er grunden til at der er masser af personer i historien, for sådan ville det være i virkeligheden. Det kunne vi så brokke os over, men jeg vil hellere glæde mig over at Grisham's historie for en gang skyld ikke er om en ung sydstatsadvokat der kæmper for sin sag i retten mod en gigant af et advokat-firma... Og at vi her har en Amerikansk sammensværgelses-film der for en gang skyld ikke er lavet af Oliver Stone.
Den virkelighedsnære stemning er netop også grunden til bilbomber og den slags. Pistoler er udemærkede til at slå folk ihjel, men kuglerne kan spores og den slags. En bilbombe er nemmere fordi det belastende bevis er væk, du har ikke problemer med at folk måske overlever og når at flygte, og man kan altid spille på at det var nogle terrorister eller noget andet rakkerpak der gjorde det.
Hvis du skal sammenligne Pelikan Notatet med andre film, så er de mest åbenlyse film som Alle Præsidentens Mænd eller flere af Oliver Stone's film (JFK eller Nixon).
Jeg mener dog at Pelikan Notatet hører til i den bedre ende af slagsen fordi alle rollerne bliver spillet af dygtige skuespillere, selv i de mindre roller (se f.eks. Sam Shepard som Roberts' dræbte kæreste, James B. Sikking som FBI chef, John Lithgow som Denzel Washington's redaktør, etc.). Den er også mere interessant fordi de to centrale hovedpersoner er virkelige personer med ægte frygt i stedet for at være frygtløse superhelte, og det hæver filmen en hel del over det niveau den ellers havde været på.
Jo, der er mange personer i denne film, men hvis du synes det er slemt så skal du bestemt ikke læse Ringenes Herre, for der er langt, langt flere personer at holde styr på!
03/08-2003
