Kynismens By

5.0
”City of God” er titlen på Fernando Meirelles og Kátia Lunds barske skildring af de to drenge Buscape og Dadinhos liv og opvækst i udkanten af Rio de Janeiro i byen
”Cidade de Deus” (Guds By). Titlen er velvalgt kynisk ”Guds By”, en by der rummer så megen håbløshed, elendighed og menneskeligt forfald, at hvis dette er Guds By så har man kun sin tro tilbage at holde fast i.
Skildringen af denne ”virkelighed” båret af endeløs fattigdom, vold og menneskelig afstumpethed er så barsk fortalt og skildret så realistisk, at det til tider kan være svært ikke at vende blikket væk fra lærredet, endvidere bagefter at vende tilbage til ens egen ”virkelighed”.
Det er imod alle odds at Buscape finder en vej ud af håbløsheden, dermed også filmens egentlige budskab, med afsæt i hans liv vækkes der en tro og et håb for de mange gadebørn der stadig den dag i dag overlever under umenneskelige forudsætninger.
”City of God” er endnu et godt eksempel på at Brasilianske/Sydamerikanske film så småt er ved at vinde terræn på det Europæiske Filmmarked, (Walter Salles ”Central Station” kan i øvrigt hermed varmt anbefales).
City of God