Generøst tilbageblik
5.0
Bille Augusts anden spillefilm, er et fornemt generationsportræt, der lægger sig i sikker forlængning af instruktørens debutfilm "Honning Måne", i sin meget realistiske stil.
Men hvor "Honning Måne" tager sig ud i 70ernes nedtur, foregår i "Zappa" i de allertidligeste 60eres nye sociale optur. Hvor menigmand får fjernsyn og bil, og hvor ungdommen får en ny frihedsgrad.
"Zappa" er altså en ualmindelig vellykket film, men når ikke på højde med Nils Malmros store ungdomsfilm. Ikke desto mindre må Bille Augusts tidlige film betragtes som klare "auteur"- arbejder, med en klar social tilgang til stoffet - her Bjarne Reuters bogklassiker.
"Zappa" er en ret kontant film, der ikke giver ved dørene. Den hårde (men ulykkelige) overklassedreng Steens kedelige indflydelse på den vege mellemsklassedreng Bjørn, og den sunde arbejderdreng Mulle, er tegnet besk - og en kende forudindtaget i klasseopdelingen.
Scenen, hvor Mulle ydmyges til at spise en skovsnegl, for at beholde sin rokokko-pude, er fortjent blevet en klassiker - med Steens "Du vil vel gerne være med i hulen" ?, i den klare erindring. Også en barsk volds-scene mellem Mulle og Steen, gør indtryk. En scene i en helt anden boldgade, fortjener dog ligeså stor ros: Bjørns første erotiske oplevelser i sommer-klitterne er formidabelt indfanget, og er lige til at smelte henover.
Skuespillet er godt. Alle børnene er overbevisende. Og det er næppe Peter Reichhardts skyld, at han indimellem er karrikeret - det lever man dog fint med. Af de voksne er Jens Okking ikke overraskende bedst. Men jeg må også tilstå en svaghed for Søren Frølunds lærer (stemmen er formidabel). Den senesre instruktør Jonas Elmer, ses som beskidt håndlanger. Og så lidt plat får Solbjerg Højfeldt, lidt for meget "højfjeldssol"
"Zappa" følges op med den mere mainstream - men ligeværdige - "Tro, Håb og Kærlighed", der følger Bjørns videre færd.
Til slut kan det siges at "Zappa" er fra 1983
Men hvor "Honning Måne" tager sig ud i 70ernes nedtur, foregår i "Zappa" i de allertidligeste 60eres nye sociale optur. Hvor menigmand får fjernsyn og bil, og hvor ungdommen får en ny frihedsgrad.
"Zappa" er altså en ualmindelig vellykket film, men når ikke på højde med Nils Malmros store ungdomsfilm. Ikke desto mindre må Bille Augusts tidlige film betragtes som klare "auteur"- arbejder, med en klar social tilgang til stoffet - her Bjarne Reuters bogklassiker.
"Zappa" er en ret kontant film, der ikke giver ved dørene. Den hårde (men ulykkelige) overklassedreng Steens kedelige indflydelse på den vege mellemsklassedreng Bjørn, og den sunde arbejderdreng Mulle, er tegnet besk - og en kende forudindtaget i klasseopdelingen.
Scenen, hvor Mulle ydmyges til at spise en skovsnegl, for at beholde sin rokokko-pude, er fortjent blevet en klassiker - med Steens "Du vil vel gerne være med i hulen" ?, i den klare erindring. Også en barsk volds-scene mellem Mulle og Steen, gør indtryk. En scene i en helt anden boldgade, fortjener dog ligeså stor ros: Bjørns første erotiske oplevelser i sommer-klitterne er formidabelt indfanget, og er lige til at smelte henover.
Skuespillet er godt. Alle børnene er overbevisende. Og det er næppe Peter Reichhardts skyld, at han indimellem er karrikeret - det lever man dog fint med. Af de voksne er Jens Okking ikke overraskende bedst. Men jeg må også tilstå en svaghed for Søren Frølunds lærer (stemmen er formidabel). Den senesre instruktør Jonas Elmer, ses som beskidt håndlanger. Og så lidt plat får Solbjerg Højfeldt, lidt for meget "højfjeldssol"
"Zappa" følges op med den mere mainstream - men ligeværdige - "Tro, Håb og Kærlighed", der følger Bjørns videre færd.
Til slut kan det siges at "Zappa" er fra 1983
20/08-2003
