Meget uheldigt.

2.0
En ekstrem amerikaniseret "krigs"film, hvor alt falder til jorden.
Filmen er baseret på virkerlige hændelser, men det kommer man aldrig til at tro på, da figurerne er papirstynde, firkantede og udfører heltegerninger. Selvføglelig bortset fra fjenderne, som er åh så onde. Da Owen Wilsons figur får hjælp af en fra landet, er det selvfølgelig fordi han elsker amerikansk rap. Det forslidte budskab: Amerika er det styrende land. Filmen er en af de film, som amerika havde brug for efter 11. september.
Owen Wilson ses i en meget anderledes rolle for ham, men en typisk actionrolle. I starten lidt et dumt svin, men ender med at redde dagen. Og amerika. Gene Hackman spiller ikke skuespil, men er bare sig selv.
Den eneste grund til at se filmen er på grund af den visuelle side. Instruktør-debutanten John Moore har nogle lækre tricks med i sin film, men det bliver dog for meget til sidst, da Owens figur fuldstændig realistisk løber fra en hærskare af skyndene fjender, løber tilbage for at hente noget, og spriner på helikopteren. Uden at blive ramt.
Det værste ved denne film er dog Don Davis' fuldstændige opblæste musik. Filmens endelige klimaks er scoret, så man krummer tæer.
Et dårligt manuskript, med en visionær instruktør, der mangler overblik.
Behind Enemy Lines