Mesterligt

6.0
Fantastisk film, som dog kræver lidt af publikum. Filmen leger med publikum, idet man, når man går derfra, ikke helt er klar over, hvad der er virkeligt, og hvad der er et produkt af den skizofrenes tilstand. Således får man selv et indblik i, hvad det vil sige at lide af skizofreni. Ralph Fiennes er som altid i særklasse. I denne film formår han at gennemføre en hel film uden at sige én eneste sammenhængende sætning. Det er i sig selv en præstation. Gabriel Byrne og Miranda Richardson leverer også solide præstationer. En film, der rumsterer i baghovedet lang tid efter.
Spider