Letbenet romantik uden kemi

1.0
Så denne film på et fly - og godt det samme. Jeg ville nødigt have betalt 65 kroner for at se den i biografen. Man kan undre sig lidt over, at en klasseskuespiller fra Royal Shakespeare Company som Ralph Fiennes nedværdiger sig til denne type film, men man må formode, at han kun gør det at økonomiske årsager for at kunne tage roller i knapt så velaflønnede - men heldigvis meget mere interessante - teaterproduktioner. Jennifer Lopez leverer en flad og utroværdig præstation, og Fiennes ligner konstant en, der hellere vil være et andet sted. Der er nul kemi mellem de to, og ikke engang Bob Hoskins kan hive filmen op på et nogenlunde tåleligt niveau. Kan desværre ikke engang anbefales til en regnvejrsfyldt søndag eftermiddag.
Storbyens små mirakler