Tro om

2.0
En film, der virkelig sætter høje forventninger. En udemærket rolleliste, og at dømme efter traileren, fyldt med seværdig action.
Men nej!! Man kan ikke forvente den bedste historie fra en tegneserie-til-film, men man kan dog forlange lidt. Daredevil har en ekstrem tynd handling, som er meget forudsigelig. Ingen udfordringer her. Så kunne man vel regne med nogle fede actionscener og effekter. Jamen der er da også et par gode stykker. Men man bliver sur på Mark Steven Johnson, der tror at publikum er så dumme, at vi glemmer manglen på historie så snart vi ser lidt action.
Skuespillerne gør hvad de kan ud fra deres materiale. Men med musikken bliver filmen noget bras. Jeg elsker brugen af musikvideo-tricks i film, men MSJ har ikke styr over det, og det lader til han bare skulle fylde noget på.
En film der kunne, og burde, være god
Daredevil