T3- 11/2 times videospil....

2.0
Efter at have set den nye Terminator 3 blev mine bange anelser bekræftet. Mostow serverer en stor gang biljagt og robotskyderier, men ikke noget nyt. Ikke på noget tidspunkt overrasker filmen, men virker nærmest som en parodi på "de gamle film". Er man fan af Terminatorfilmene skal den naturligvis ses, men den bibringer ikke noget nyt til universet, som 2eren, der overraskede med en mere avanceret Terminator og at Schwartzenegger skiftede side.
Den nye film har endda en "ny" Terminator TX, der dog viser sig at være mere gammeldags opbygget end Robert Patricks version i 2eren. Den dystre stemning, som kendes fra de tidligere film er også spoleret, det starter allerede i første scene, hvor Arnold stjæler tøjet fra en mandlig stripper?!? Alt i alt en skuffelse, men der er da action og flotte scener nok, derfor får den alligevel et par stjerner.
Terminator 3: Rise of the Machines