fremragende ungdomsfilm

5.0
"Thirteen" er en chokerende debutfilm om en teenagepiges nedtur. Filmen er skrevet af den tidligere production designer (Vanilla Sky, Three Kings, Tombstone) nu instruktør - Catherine Hardwicke, og den dengang 13-årige Nikki Reed, hvis oplevelser filmen er inspireret af og som spiller rollen som Evie, den mest populære pige på skolen. Tracy spillet af Evan Rachel Wood (Once & Again, Practical Magic) befinder sig snart ude af kontrol under Evies berusende indflydelse, og moderen Mel (Holly Hunter) ser ikke, eller vælger ikke at se, hvordan datteren langsomt synker ned i en stadig større sump af narko, sex og kriminalitet. For hver gang hun prøver at nå datteren, mærker hun hvor langt, hun er faldet udenfor hendes rækkevidde. Catherine Hardwicke (vandt instruktør prisen ved Sundance) har lavet en meget overbevisende film. Som ikke prøver at belære sit publikum og pege fingre, men i stedet skildre sine karakterer med medfølelse og forståelse - det gælder både pigerne samt de voksne, som tomler med lige så store problemer som teenagerne. Hvilket også gør at man føler stærkt med personerne. "Thirteen" er en udpræget "actors movie" den står og falder med, at man kan følge/forstå personerne, og håber at de klare sig igennem problemerne. Sådan som det skal være. Og det lykkes her. Takket være en perfekt casting. Nikki Reed som spiller Evie, og har gennemlevet hele denne film i virkeligheden. Bortset fra at hun i virkeligheden er Tracy karakteren. Det er første gang Nikki står foran et kamera. Og hun er et natur talent. Reed leverer en stor præstation. Men hun er ikke den eneste. Holly Hunter spiller Tracys mor - Mel. Det er efterhånden lang tid siden, at Hunter har spillet så godt og så kraftfuldt som hun gør her. Hold øje med hende, når det bliver Golden Globe og Oscar tid. Men den helt store skuespiller i "Thirteen" er Evan Rachel Wood. Hun er skræmmende god, og alt tyder på, at hun er den næste "shooting star - with a bullet". Hun bliver stor. Wood rummer et kæmpe talent, og denne film beviser, at hun kan nå hele vejen rundt. Ganske enkelt Imponerende. Filmen byder også på fine bi-rolle præstationer af Jeremy Sisto (Six Feet Under) samt Deborah Kara Unger. Visuelt er den også anderledes og spændende. Store dele er filmen er skud håndholdt, og det er ganske forståeligt hvorfor. Og når man kommer tæt på karakterne - når det skærer lige ind til benet - og de er trængt op i et hjørne. Så bliver farverne trukket ud af framen, og den bliver grumset. Det giver en ganske fed effekt. Alt i alt - Er "Thirteen" en fremragende debut. Som byder på fænomenale skuespilspræstationer, et stærkt screenplay, fortælleglæde og entusiasme for historien. "Christiane F" var en film man blev tvangsindlagt til at se i folkeskolen. Men den tid er vist passé - for længst. "Thirteen" burde tage over nu. Det har den fortjent.
Thirteen