Den bør ses...

5.0
...men ikke af Kathrine's grunde, da de er meget misvisende.

For det første er det en pirat-film, hvilket der ikke er lavet mange af, og derfor er svær at sammenligne med nogen andre film. Samtidig, er det en blanding af humor, action, storhed- og børnefilm, hvilket gør at det er en svær film at putte i en genreboks, selvom det er det man har mest lyst til.

Lad mig starte ud med at sige at jeg ikke havde nogen store forventninger til Orlando B's performance, og jeg blev hverken positivt eller negativt overrasket. Han virker utilpasset i rollen. Det er som om at han har manglet en indgangsvinkel til hvordan den skal spilles. Han skifter nemlig mellem at være underlegen -overlegen, følsom - "Karl-smart" med Bond-attitude og humor, og seriøs skuespiller der kæmper mod det onde (Legolas-rollen en gang til!). Så det veksler mellem at være udmærket, normalt og dårligt skuespil, man ser fra hans side. Dog bliver hans halvdårlige skuespil tiltider så komisk, at det kan indgå som et af filmens meget hyppige og stilfærdige grin.

Johnny Depp (kong-en!) HAR tilgengæld valgt en indgangsvinkel til sin rolle som KAPTAJN Jack Sparrow. En over-the top-notch performance der ikke viger et sekund i niveau. Han er næsten for dygtig til den rolle, da den efter min mening giver ham for lidt tid på lærredet. Han laller rundt på den samme coole (og stive) måde som han gør det i "Fear And Loathing In Las Vegas", og han virker enormt afslappet at se på, sammenlignet med resten af filmens skuespillere. Den eneste ærlige ting er hans efter min mening lidt ligegyldige, show-off kampscene med Geoffrey Rush - da de begge er udødelige, og det imponerende skulle være skiftet mellem skelet (i måneskin) og levende.

Der er ikke så meget i historien, andet end at den er forholdsvis uforudsigelig, og derfor ønsker du bare mere af den indtil at den er slut.

Hvis du ikke kan med Johnny Depp, og har forhåbninger om at se Orlando Bloom som den nye Brad Pitt eller Tom Cruise, bør du holde dig langt, langt væk! Hvis du tilgengæld KAN lide Johnny (Orlando er helt ligegyldig...) bør du se den.

I mit eget hoved får den nok kun 4, men her får den pga. originalitet, underholdning og Depp, får den bestemt 5!

Til alle andre der kender noget til Johnny Depp, så kan jeg sige at jeg glæder mig til "Once Upon A Time In Mexico", og hvis der er nogen der kender den danske release dato, så sig endelig til!
Pirates of the Caribbean - Den sorte forbandelse