Stærkt Spil
4.0
I 1923 er den depressive forfatterinde Virginia Woolf (Kidman) ved at skrive romanen “Mrs. Dalloway”. I 50’erne er den ligeledes depressive husmoder Laura (Moore) ved at læse den, og i 2001 er kvinden Clarrisa (Streep) ved at leve et liv som det beskrives i bogen.
Litterær filmatisering om en dag i tre (stærke?) kvinders liv, hvor deres skæbner flettes sammen uden at de har noget med hinanden at gøre. De tre sideløbende historier, som berører emner som homoseksualitet, voksen kærlighed og livsanskuelser hos tre på hver deres og alligevel ens måde, depressive kvinder, fortælles flot og vedkommende, selv om jeg indrømmer at den hen mod slutningen forekom mig lidt lang.
Det er en yderst velskrevet film, med dygtigt skuespil af de tre kvindelige stjerner i hovedrollerne, mens også birollerne fortjener at blive nævnt kort. Men bedst er dog Kidman, med falsk næse, i en af hendes livs stærkeste præstationer. Men også Moore gør det særdeles godt. Streep kan jeg indrømmet godt være træt af at se i sådanne roller, men hun gør det alligevel overbevisende, det må man lade hende.
Selv om det er en film om kvinder og som måske mest vil appellere til kvinder, så vil jeg ikke helt kalde det en kvindefilm, mænd kan også have glæde af at se den, hvis de altså kan tåle en film som handler om noget så inderligt som følelser.
Historien er bygget på forfatteren Michael Cunninghams roman af samme navn.
Litterær filmatisering om en dag i tre (stærke?) kvinders liv, hvor deres skæbner flettes sammen uden at de har noget med hinanden at gøre. De tre sideløbende historier, som berører emner som homoseksualitet, voksen kærlighed og livsanskuelser hos tre på hver deres og alligevel ens måde, depressive kvinder, fortælles flot og vedkommende, selv om jeg indrømmer at den hen mod slutningen forekom mig lidt lang.
Det er en yderst velskrevet film, med dygtigt skuespil af de tre kvindelige stjerner i hovedrollerne, mens også birollerne fortjener at blive nævnt kort. Men bedst er dog Kidman, med falsk næse, i en af hendes livs stærkeste præstationer. Men også Moore gør det særdeles godt. Streep kan jeg indrømmet godt være træt af at se i sådanne roller, men hun gør det alligevel overbevisende, det må man lade hende.
Selv om det er en film om kvinder og som måske mest vil appellere til kvinder, så vil jeg ikke helt kalde det en kvindefilm, mænd kan også have glæde af at se den, hvis de altså kan tåle en film som handler om noget så inderligt som følelser.
Historien er bygget på forfatteren Michael Cunninghams roman af samme navn.
17/10-2003
