The Final Frontier?
3.0
Rumskibet Enterprise er på vej til planeten Romulan for at forhandle fred, men finder hurtigt ud af at Romulanerne i virkeligheden planlægger et angreb på jorden.
Der findes gode og dårlige film og så alt der imellem, og så findes der film der er okay mens man ser dem, men hvor man har glemt alt om hvad den handler om bagefter, og præcis sådan en film er det tiende sci-fic biografeventyr om det stolte rumskib Enterprise. Måske skyldes lidt af dette, at man efterhånden føler man har set det hele før og efterhånden for mange gange.
Star Trek startede jo tilbage i tresserne som en Tv-serie, senere begyndte der at komme biograffilm, så begyndte der at komme spin-off serier og så igen biograffilm, så det er et på mange måder gammelkendt koncept det er bygget på.
Derfor vil jeg heller ikke nødvendigvis sige, at denne her er dårligere end mange af de andre film i serien, men den kan hurtigt fremstå sådan, og et er sikkert, at hvis de andre film hovedsageligt har henvendt sig til fans, så henvender denne her sig næppe til andet end hardcore fansene.
Historien er som (næsten?) altid en gang forvrøvlet rumnonsens, her måske ikke så påtaget lommefilosofisk som tidligere, men med en del mere, lettere gammeldags actionscener, som efter min mening ikke altid passer på dette univers. Den er ujævnt fortalt, men ikke mere end man kan følge med hvis man gider, men føles ofte lidt langtrukken.
Skuespillerne gør hvad de skal, men heller ikke mere. Effekterne er gode og filmens billedside er, som jeg også synes i de andre film, flot og prangende, uden at være nyskabende eller original.
Filmen fik ved biografpremieren ikke den store succes, så det lader til at det univers som Gene Roddenberry skabte for snart mange år siden, slutter her i hvert fald som biograffilm. Det er ikke en “grand finale”, men heller ikke så dårligt som det rygte den har fået sine steder. Alligevel kunne jeg godt have tænkt mig en bedre slutning, det havde serien fortjent.
Der findes gode og dårlige film og så alt der imellem, og så findes der film der er okay mens man ser dem, men hvor man har glemt alt om hvad den handler om bagefter, og præcis sådan en film er det tiende sci-fic biografeventyr om det stolte rumskib Enterprise. Måske skyldes lidt af dette, at man efterhånden føler man har set det hele før og efterhånden for mange gange.
Star Trek startede jo tilbage i tresserne som en Tv-serie, senere begyndte der at komme biograffilm, så begyndte der at komme spin-off serier og så igen biograffilm, så det er et på mange måder gammelkendt koncept det er bygget på.
Derfor vil jeg heller ikke nødvendigvis sige, at denne her er dårligere end mange af de andre film i serien, men den kan hurtigt fremstå sådan, og et er sikkert, at hvis de andre film hovedsageligt har henvendt sig til fans, så henvender denne her sig næppe til andet end hardcore fansene.
Historien er som (næsten?) altid en gang forvrøvlet rumnonsens, her måske ikke så påtaget lommefilosofisk som tidligere, men med en del mere, lettere gammeldags actionscener, som efter min mening ikke altid passer på dette univers. Den er ujævnt fortalt, men ikke mere end man kan følge med hvis man gider, men føles ofte lidt langtrukken.
Skuespillerne gør hvad de skal, men heller ikke mere. Effekterne er gode og filmens billedside er, som jeg også synes i de andre film, flot og prangende, uden at være nyskabende eller original.
Filmen fik ved biografpremieren ikke den store succes, så det lader til at det univers som Gene Roddenberry skabte for snart mange år siden, slutter her i hvert fald som biograffilm. Det er ikke en “grand finale”, men heller ikke så dårligt som det rygte den har fået sine steder. Alligevel kunne jeg godt have tænkt mig en bedre slutning, det havde serien fortjent.
22/10-2003
