Underholdt, Men Skuffet
4.0
Piraten Jack Sparrow (Depp) og den unge smed Will Turner (Bloom) er på jagt efter piratskibet Black Pearl, som er ramt af en forbandelse. Sparrow vil have skibet tilbage, det har engang været hans og Turner vil befri den smukke Elizabeth (Knightley), som er kidnappet af skibets spøgelsesbesætning.
Børne- og familie venlig og totalt ublodig, men flot og opulent eventyrfilm. Filmen betegnes som piratfilm, men det finder jeg ikke er helt rigtigt. Den er mere en hybrid, for den er en mellemting mellem en komedie og spøgelses- og piratfilm. Men det ændrer jo intet ved underholdningsværdien i dette på billed- og lydsiden, imponerende eventyr som ingen kan tage anstød af, da den er så harmløs at det er lige før det ødelægger filmen.
Historien er opfindsom eller i hvert fald okay, selv om jeg ikke vil kalde den specielt original og den fortælles, ifølge mig så den føles en smule tyndbenet, og spændende eller direkte medrivende bliver det aldrig sådan rigtigt, selv om den har perioder hvor man er virkelig godt underholdt, men der er også perioder hvor jeg kedede mig og fandt den langtrukken, særligt når der intet skete og det var lidt for ofte da det er en film der skal leve på sin action og flotte effekter, krydret med lidt falde-på-halen komedie. Den kunne for min skyld i hvert fald godt være en halv time kortere, mindst.
Desværre er filmen også lidt for meget komedie til min smag, havde gerne set og håbet på en lidt mere dyster og alvorsfuld fortælling, det synes jeg ville passe bedre til en film om pirater. Jeg har intet imod at det er sjovt, og må jo sande at det er meget en komedie det her, og så må jeg jo også bedømme filmen lidt ud fra det, men humoren fungerer ikke altid lige godt, den har det med at blive lige pæn og konservativ nok. Skal man se en sørøverkomedie, så findes der faktisk en som er langt bedre på det område, og det er “The Crimson Pirate” (som den her også har hentet inspiration fra), der er noget nær en optimal filmoplevelse på den front, mens jeg vil anbefale film som “Captain Blood” i 1935 udgaven med Errol Flynn, eller “The Sea Hawk” fra 1940 tillige med Flynn i hovedrollen, hvis man vil se piratfilm i den seriøse ende, de er mesterværker ifølge mig, det bliver “Pirates Of The...” aldrig.
På skuespillersiden er filmen flot besat, med mange gode navne. Deres karakterer er dog ikke imponerende, de er overfladiske og som oftest dybt uinteressante. Depp giver måske en pragtpræstation, ingen tvivl om det, selv om jeg ikke er vild med hans alt for meget mascara og udseende generelt, men han gør det godt og fylder lærredet godt ud og løfter på en måde filmen, eller gør at man ikke keder sig alt for meget, selv om hans rolle også irriterede mig med at være for pjattet, og så mangler jeg tillige en ærketype til at spille en overbevisende helt. Den rolle skal Bloom givetvis udfylde, men hans rolle er så ligegyldig og kedelig at han uden problemer kunne være skrevet ud af historien og sparet væk. Rollen virker som om den kun er skrevet, for at have en undskyldning for at få lidt romance ind i historien, og Bloom formår ikke at give den det ekstra den måske mangler, selv om han kunne være et udemærket valg til en heltetype a la gode gamle Flynn (uden dog at nå Flynns store format på det område). Men sammen med Depp er det hovedsageligt Rush der stjæler billedet, for Rush er også fantastisk i sin rolle som skurk, det lader til at han har moret sig. Unge Knightley som nogle af os kender fra sin overbevisende præstation i “Bend It Like Beckham”, er smuk og tiltrækkende, lige som hun jo skal være og hun gør det egentlig okay, men heller ikke meget mere (hun minder mig i øvrigt om en ung udgave af Winona Ryder).
Musikken af Hans Zimmer, der jo har lavet mange fremragende scores, er som den skal være, men havde alligevel forventet mig noget mere fængende. Men den understøtter fint filmen og gør jo så det den skal.
Filmens største plusside er uden tvivl de helt igennem blændende og overdådige billeder, og de mange vellykkede effekter tilsat en eminent lydside, der alle dele er som skabt til det store lærred, det er virkelig et sus at se filmens fantastiske visuelle stil, som er en typisk ekstravagant Hollywood’sk storfilm, her ment positivt, for det passer utroligt godt til genren. Et skud som det hvor spøgelsespiraterne gør på havbunden, er noget af det smukkeste jeg har set på den konto.
Producent Bruckheimers stil, han er jo er berømt eller berygtet om man vil for at producere store og larmende film, passer virkeligt godt til denne her genre, hvor man er fri for den ofte klamme amerikanske propaganda der tit præger hans film, og som generer mange, og også mig, selv om jeg indrømmet er vild med mange af de film han har stået bag.
Men altså jeg må indrømme at jeg blev en hel del skuffet, jeg havde forventet mig mere og måske for meget, men derfor er filmen absolut ikke dårlig. Der er gode actionsekvenser, massere af solid humor og det hele er skruet fint sammen af instruktør Verbinski, som sammen med Bruckheimer serverer en cocktail af eksplosioner, fægtekampe, mageløse effekter og store billeder som man skal være noget mavesur for ikke at finde gode. Men man har jo også sørget for at alle kan være med, at ingen tager anstød og så kan man jo synes om det hvad man vil.
Filmen er i hvert fald blevet den planlagte succes, selv om den ikke lagde helt så stærk ud som man havde håbet på, så er den blevet ved og ved med at spille dollars hjem og er endt som en gigantsucces af de helt store, og så kan vi jo blot vente på toeren.
Hele ideen er, som mange sikkert efterhånden ved forresten bygget på en forlystelse i Disneyland.
Børne- og familie venlig og totalt ublodig, men flot og opulent eventyrfilm. Filmen betegnes som piratfilm, men det finder jeg ikke er helt rigtigt. Den er mere en hybrid, for den er en mellemting mellem en komedie og spøgelses- og piratfilm. Men det ændrer jo intet ved underholdningsværdien i dette på billed- og lydsiden, imponerende eventyr som ingen kan tage anstød af, da den er så harmløs at det er lige før det ødelægger filmen.
Historien er opfindsom eller i hvert fald okay, selv om jeg ikke vil kalde den specielt original og den fortælles, ifølge mig så den føles en smule tyndbenet, og spændende eller direkte medrivende bliver det aldrig sådan rigtigt, selv om den har perioder hvor man er virkelig godt underholdt, men der er også perioder hvor jeg kedede mig og fandt den langtrukken, særligt når der intet skete og det var lidt for ofte da det er en film der skal leve på sin action og flotte effekter, krydret med lidt falde-på-halen komedie. Den kunne for min skyld i hvert fald godt være en halv time kortere, mindst.
Desværre er filmen også lidt for meget komedie til min smag, havde gerne set og håbet på en lidt mere dyster og alvorsfuld fortælling, det synes jeg ville passe bedre til en film om pirater. Jeg har intet imod at det er sjovt, og må jo sande at det er meget en komedie det her, og så må jeg jo også bedømme filmen lidt ud fra det, men humoren fungerer ikke altid lige godt, den har det med at blive lige pæn og konservativ nok. Skal man se en sørøverkomedie, så findes der faktisk en som er langt bedre på det område, og det er “The Crimson Pirate” (som den her også har hentet inspiration fra), der er noget nær en optimal filmoplevelse på den front, mens jeg vil anbefale film som “Captain Blood” i 1935 udgaven med Errol Flynn, eller “The Sea Hawk” fra 1940 tillige med Flynn i hovedrollen, hvis man vil se piratfilm i den seriøse ende, de er mesterværker ifølge mig, det bliver “Pirates Of The...” aldrig.
På skuespillersiden er filmen flot besat, med mange gode navne. Deres karakterer er dog ikke imponerende, de er overfladiske og som oftest dybt uinteressante. Depp giver måske en pragtpræstation, ingen tvivl om det, selv om jeg ikke er vild med hans alt for meget mascara og udseende generelt, men han gør det godt og fylder lærredet godt ud og løfter på en måde filmen, eller gør at man ikke keder sig alt for meget, selv om hans rolle også irriterede mig med at være for pjattet, og så mangler jeg tillige en ærketype til at spille en overbevisende helt. Den rolle skal Bloom givetvis udfylde, men hans rolle er så ligegyldig og kedelig at han uden problemer kunne være skrevet ud af historien og sparet væk. Rollen virker som om den kun er skrevet, for at have en undskyldning for at få lidt romance ind i historien, og Bloom formår ikke at give den det ekstra den måske mangler, selv om han kunne være et udemærket valg til en heltetype a la gode gamle Flynn (uden dog at nå Flynns store format på det område). Men sammen med Depp er det hovedsageligt Rush der stjæler billedet, for Rush er også fantastisk i sin rolle som skurk, det lader til at han har moret sig. Unge Knightley som nogle af os kender fra sin overbevisende præstation i “Bend It Like Beckham”, er smuk og tiltrækkende, lige som hun jo skal være og hun gør det egentlig okay, men heller ikke meget mere (hun minder mig i øvrigt om en ung udgave af Winona Ryder).
Musikken af Hans Zimmer, der jo har lavet mange fremragende scores, er som den skal være, men havde alligevel forventet mig noget mere fængende. Men den understøtter fint filmen og gør jo så det den skal.
Filmens største plusside er uden tvivl de helt igennem blændende og overdådige billeder, og de mange vellykkede effekter tilsat en eminent lydside, der alle dele er som skabt til det store lærred, det er virkelig et sus at se filmens fantastiske visuelle stil, som er en typisk ekstravagant Hollywood’sk storfilm, her ment positivt, for det passer utroligt godt til genren. Et skud som det hvor spøgelsespiraterne gør på havbunden, er noget af det smukkeste jeg har set på den konto.
Producent Bruckheimers stil, han er jo er berømt eller berygtet om man vil for at producere store og larmende film, passer virkeligt godt til denne her genre, hvor man er fri for den ofte klamme amerikanske propaganda der tit præger hans film, og som generer mange, og også mig, selv om jeg indrømmet er vild med mange af de film han har stået bag.
Men altså jeg må indrømme at jeg blev en hel del skuffet, jeg havde forventet mig mere og måske for meget, men derfor er filmen absolut ikke dårlig. Der er gode actionsekvenser, massere af solid humor og det hele er skruet fint sammen af instruktør Verbinski, som sammen med Bruckheimer serverer en cocktail af eksplosioner, fægtekampe, mageløse effekter og store billeder som man skal være noget mavesur for ikke at finde gode. Men man har jo også sørget for at alle kan være med, at ingen tager anstød og så kan man jo synes om det hvad man vil.
Filmen er i hvert fald blevet den planlagte succes, selv om den ikke lagde helt så stærk ud som man havde håbet på, så er den blevet ved og ved med at spille dollars hjem og er endt som en gigantsucces af de helt store, og så kan vi jo blot vente på toeren.
Hele ideen er, som mange sikkert efterhånden ved forresten bygget på en forlystelse i Disneyland.
04/11-2003
