"Slash-o-rama"-reality-show...
1.0
Endnu engang træder den maskerede filmiske seriemorder, Michael Meyers ud af nattens muld og mørke for at udbringe heftige snit med den trofaste slagterkniv - og endnu engang bliver man brutalt ramt af en ganske rædsom filmatisering.
Filmen indledes med en kamp mellem evige-genopstående Meyers og søsteren Laurie Strode ( Scream-queen, Jamie Lee Curtis endnu engang ), og ender med sådan et udfald, at filmen faktisk burde være slut straks derefter.
Dette er dog ikke tilfældet, eftersom at filmens handling kører videre og præsenterer os for en samling unge mennesker, der har taget imod en udfordring om at overnatte i det gamle hus, hvor Michael Meyers første gang dræbte, way back in 1978. Grundlaget bag er at skabe det perfekte reality-show ( suk... ), hvor man hjemme fra computerskærmen kan følge de ivrige unge, der bliver skræmt fra vid og sans. Selvom ideen er fup og iscenesat med falske effekter af hjernemanden bag, Freddie Harris ( spillet af rapperen, Busta Rhymes ) og dennes hippe medkompagnon, Nora Winston ( Tyra Banks ), så havde ingen alligevel regnet med at den sande Michael Meyers ville dukke op på denne aften for at kræve flere ofre til dennes svumlende bodycount-liste.
"Halloween: Resurrection" er en dum film, der forsøger ihærdigt at puste liv i en filmserie, der har været død siden den første "Halloween" fra 1978. Jeg hader konceptet i filmen med at skabe et reality-program ( måske i stil med et faktisk eksisterende reality-show - "Fear"? ), hvilket jeg virkelig anser for at skabe bunden og bare gribe fat i tidens trend og ride med på den bølge. Jo vist giver det et glimt af en innovativ tilgang, men det prøvede man også med nr. 3 i serien, "Halloween: Season of The Witch", der havde intet at gøre med Michael Meyers og dennes eskapader i de to første film i serien - og desuden fremstår "Season of The Witch" som en aldeles elendig produktion i sig selv.
Skuespillet er pineligt. Især Busta Rhymes overspiller til det frygtelige og alle resten i besætningen er mindst lige så utålelige, men her kan man dog også sige at missionen er lykkedes. Jeg tror aldrig at jeg har heppet så meget på en morder i en film før, som jeg gjorde med "Halloween: Resurrection" ( det skulle da lige være endnu en slasher-stinker, nemlig "Slash " ). Man ønsker virkelig at alle de irriterende personer i værket skal lide den ene mere grusomme død efter den anden.
Figurerne i værket består af lystige unge mennesker, helt efter bogen, og man kan sagtens gætte sig til flere af personernes gøremål i gennem filmens forløb. Mest uinteressant er den tumpede blondine, der vil gøre alt for at blive kendt, hvilket bla. inkluderer at løfte op i trøjen for alle de savlende teenage-knægte hjemme på de lumre værelser. Jeg vil så sandelig håbe at der ikke render alt for mange af sådanne berømthedshungrende individer rundt omkring i verden.
Mange af filmens karakterer er dertil også ret uforståelige. Eksempelvis er der en af de unge attraktive piger der deltager i reality- eksperimentet, der virker komplet utilnærmelig, i det en af de overfriske ungkarle gør kur til hende. På et tidspunkt vender det sig 180 grader, og pludselig er hun frisk på det hele, og vil sågar kopulere i et støvet kælderrum. Med mindre at det er en humoristisk hilsen til seksualiteten i hele slasher-genren, så virker hele situationen mildest talt ufattelig tåbelig.
Der gives dog endnu en reference til slasher-genren, og i særdeleshed fænomenet, "Scream-Queen". Dette forekommer, da Freddie Harris er i færd med at udvælge de personligheder, der skal medvirke i hans lille show, hvor en af pigerne skriger så højt at glas endda splintres, hvilket får Freddie til at udbryde: "Hun er perfekt" - eller noget i den stil i alt fald.
Yderlig indholder filmen en række småfejl, eksempelvis forkerte klipninger, personer der er i rum, hvor de ikke burde være og videre i den dur.
I takt med tidens interesse for reality-programer, finder vi også andre spæde henvisninger, hvor blandt Internet-dating/kæreste også indgår, eftersom at det er den kvindelige hovedpersons "internet-kæreste", der redder hende ud af kniben adskillige gange ved at skrive til en slags elektronisk memo-plan, som åbenbart alle unge har i USA i disse dage. Manuskriptet er fladt og består af typisk småironisk ungdomshumør og platte ideer. Desuden kan jeg slet ikke godkende Freddie Harris´ forklaring på hvordan Michael Meyers handler som han gør.
Instruktøren, Rick Rosenthal, er ikke uerfaren i Halloween-series regié, i det han instruerede den efterfølgende og ganske uinspirerende "Halloween II", og har siden været involveret i et væld af tv-serier, bla. "Buffy: The Vampire Slayer", "Witchblade" og "Smallville".
"Halloween: Resurrection" slutter naturligvis helt åben - næsten med en garanti om en snarlig efterfølger. Umiddelbart vil jeg dog ikke anbefale den 8. film i denne selvdøde føljeton, så skal man absolut se en Michael Meyers-film, så er der ingen tvivl om at den første stadigvæk står som den stærkeste.
Filmen indledes med en kamp mellem evige-genopstående Meyers og søsteren Laurie Strode ( Scream-queen, Jamie Lee Curtis endnu engang ), og ender med sådan et udfald, at filmen faktisk burde være slut straks derefter.
Dette er dog ikke tilfældet, eftersom at filmens handling kører videre og præsenterer os for en samling unge mennesker, der har taget imod en udfordring om at overnatte i det gamle hus, hvor Michael Meyers første gang dræbte, way back in 1978. Grundlaget bag er at skabe det perfekte reality-show ( suk... ), hvor man hjemme fra computerskærmen kan følge de ivrige unge, der bliver skræmt fra vid og sans. Selvom ideen er fup og iscenesat med falske effekter af hjernemanden bag, Freddie Harris ( spillet af rapperen, Busta Rhymes ) og dennes hippe medkompagnon, Nora Winston ( Tyra Banks ), så havde ingen alligevel regnet med at den sande Michael Meyers ville dukke op på denne aften for at kræve flere ofre til dennes svumlende bodycount-liste.
"Halloween: Resurrection" er en dum film, der forsøger ihærdigt at puste liv i en filmserie, der har været død siden den første "Halloween" fra 1978. Jeg hader konceptet i filmen med at skabe et reality-program ( måske i stil med et faktisk eksisterende reality-show - "Fear"? ), hvilket jeg virkelig anser for at skabe bunden og bare gribe fat i tidens trend og ride med på den bølge. Jo vist giver det et glimt af en innovativ tilgang, men det prøvede man også med nr. 3 i serien, "Halloween: Season of The Witch", der havde intet at gøre med Michael Meyers og dennes eskapader i de to første film i serien - og desuden fremstår "Season of The Witch" som en aldeles elendig produktion i sig selv.
Skuespillet er pineligt. Især Busta Rhymes overspiller til det frygtelige og alle resten i besætningen er mindst lige så utålelige, men her kan man dog også sige at missionen er lykkedes. Jeg tror aldrig at jeg har heppet så meget på en morder i en film før, som jeg gjorde med "Halloween: Resurrection" ( det skulle da lige være endnu en slasher-stinker, nemlig "Slash " ). Man ønsker virkelig at alle de irriterende personer i værket skal lide den ene mere grusomme død efter den anden.
Figurerne i værket består af lystige unge mennesker, helt efter bogen, og man kan sagtens gætte sig til flere af personernes gøremål i gennem filmens forløb. Mest uinteressant er den tumpede blondine, der vil gøre alt for at blive kendt, hvilket bla. inkluderer at løfte op i trøjen for alle de savlende teenage-knægte hjemme på de lumre værelser. Jeg vil så sandelig håbe at der ikke render alt for mange af sådanne berømthedshungrende individer rundt omkring i verden.
Mange af filmens karakterer er dertil også ret uforståelige. Eksempelvis er der en af de unge attraktive piger der deltager i reality- eksperimentet, der virker komplet utilnærmelig, i det en af de overfriske ungkarle gør kur til hende. På et tidspunkt vender det sig 180 grader, og pludselig er hun frisk på det hele, og vil sågar kopulere i et støvet kælderrum. Med mindre at det er en humoristisk hilsen til seksualiteten i hele slasher-genren, så virker hele situationen mildest talt ufattelig tåbelig.
Der gives dog endnu en reference til slasher-genren, og i særdeleshed fænomenet, "Scream-Queen". Dette forekommer, da Freddie Harris er i færd med at udvælge de personligheder, der skal medvirke i hans lille show, hvor en af pigerne skriger så højt at glas endda splintres, hvilket får Freddie til at udbryde: "Hun er perfekt" - eller noget i den stil i alt fald.
Yderlig indholder filmen en række småfejl, eksempelvis forkerte klipninger, personer der er i rum, hvor de ikke burde være og videre i den dur.
I takt med tidens interesse for reality-programer, finder vi også andre spæde henvisninger, hvor blandt Internet-dating/kæreste også indgår, eftersom at det er den kvindelige hovedpersons "internet-kæreste", der redder hende ud af kniben adskillige gange ved at skrive til en slags elektronisk memo-plan, som åbenbart alle unge har i USA i disse dage. Manuskriptet er fladt og består af typisk småironisk ungdomshumør og platte ideer. Desuden kan jeg slet ikke godkende Freddie Harris´ forklaring på hvordan Michael Meyers handler som han gør.
Instruktøren, Rick Rosenthal, er ikke uerfaren i Halloween-series regié, i det han instruerede den efterfølgende og ganske uinspirerende "Halloween II", og har siden været involveret i et væld af tv-serier, bla. "Buffy: The Vampire Slayer", "Witchblade" og "Smallville".
"Halloween: Resurrection" slutter naturligvis helt åben - næsten med en garanti om en snarlig efterfølger. Umiddelbart vil jeg dog ikke anbefale den 8. film i denne selvdøde føljeton, så skal man absolut se en Michael Meyers-film, så er der ingen tvivl om at den første stadigvæk står som den stærkeste.
05/11-2003
