2-0 til Q & U ved pausen

6.0
Filmen kan jo ikke rimeligvis bedømmes før man har set 2. del. Indtil videre går alt op i en højere enhed. Filmen er total veldrejet på alle punkter.

Mennesket er en parodi på sig selv. For evigt fanget af en smertefuld fortid kæmper vi os med blødende hjerte blindt mod en fremtid, som på forhånd er dødfødt.

Billederne og ikke mindste farverne er langt flottere end Jackie Brown og Pulp Fiction. Afslutningsscenen i den snekældte have er eventyrlig. Tarantino har virkelig fået blankocheck til alle de kunst- og barnestreger han kunne tænke sig.

Musikken er fængende lige fra starten med Nancy Sinatras tragiske "Bang Bang" fra 1966, som Cher også har sunget, som indgangsbøn til Black Mambas historie. Panfløjte-hyldesten til Bronsons Harmonicaman som gennemgående tema er tilstrækkeligt parodisk til at være acceptabel.

"Hævn er en ret der nydes bedst kold". QT's hysteriske sarkasme kender ingen grænser. Mon Black Mamba ikke er lidt for varm i hjertet til det spil ...
Kill Bill Volume One